Moderations-politik
Mine læsere er begyndt at gøre brug af kommentator-sporet. Det sætter jeg pris på, men jeg synes ikke at jeg har fortjent det. Min blog har nemlig ikke en officiel og gennemskuelig moderations-politik. Aktive læsere fortjener en moderations-politik.
Jeg har godt nok endnu ikke haft brug for en moderations-politik, men ligesom man ikke venter med at lede efter mad til man er sulten, så venter man ikke med at formulere en moderations-politik indtil man føler et behov for det. Derfor… Without further ado:
OVERVEJELSER VEDR. BLOG-MODERATION
For mig at se er der to fælder man kan falde i, når man modererer en politisk blog:
Moderation: Man kan moderere i overensstemmelse med ens personlige og politiske sympatier og antipatier. Det er rimeligt nok, hvis det er tydeliggjort at man ønsker at skabe et forum for venstre-orienterede, dyrerettigheds-forkæmpere, national-konservative, kristne eller whatever… Det er først problematisk, når man foregiver at have en pluralistisk blog, og moderatoren ikke synes at være bevidst om, hvor stor en rolle vedkommendes egne personlige og politiske sympatier og antipatier spiller i moderationen. Folk der færdes regelmæsigt i den politiske del af Blogland kender eksempler på bloggere der er faldet i ovenfor omtalte fælde.
Mangel på moderation: Jeg har prøvet at begive mig ind i fora, hvor venstre-orienterede normalt ikke færdes. Det har ført til mange spændende debatter. Det har også ført til at jeg er blevet kaldt ‘autonom’, ‘voldsparat’, ‘incest-offer’, ‘pædofil’ og andet som er fjernt fra virkeligheden. Det skader debatten når kontrære stemmer kontinuerligt udsættes for den slags møgfald.
Det store dillema er at hvis jeg begynder at moderere på tonen, så risikerer jeg at min personlige og politiske holdninger vil påvirke min moderation. Hvis jeg undlader at moderere på tonen, så risikerer jeg at tonen kammer over og 1) skræmmer kontrære stemmer bort, og 2) bliver pisse-irriterende og dermed fjerner fornøjelsen ved at blogge.
MODERATIONS-POLITIK
Farene ved moderation er langt værre end farene ved mangel på moderation. Derfor kan man skrive hvad man vil i denne blogs kommentator-spor, men…
Alle de usmagelige person-angreb jeg har bevidnet er skrevet af anonyme bidrag-ydere. Det er umuligt at undgå at få associationer til mexicansk wrestling, hvor brugen af masker er meget udbredt. Lad mig citere fra den anbefalelsesværdige ‘The World Of Lucha Libre’ skrevet af antropologen Heather Levi:
There are two meta-rules governing masking. The first of these is quite formal: Any wrestler who wishes to wear a mask in the ring must be so licensed by the commission. Moreover, the commission is said to hold masked wrestlers to a higher standard on the licensing exam, because, it is argued, the mask will protect a wrestler from deserved humiliation if he or she wrestles badly. The wrestler will have less incentive to wrestle well and will thus cheat the audience….
Anonymiteten er den væsentligste grund til at folk føler sig frie til at komme med usmagelige person-angreb. ‘…the mask will protect a wrestler from deserved humiliation if he or she wrestles badly’.
Derfor skal alle bidrag-ydere have min tilladelse til at skrive anonymt. Den tilladelse giver jeg hermed. DU må gerne skrive anonymt i denne blogs kommentator-spor.
Men man kan miste tilladelsen til at skrive anonymt, hvis man på trods af gentagne advarsler kontinuerligt ødelægger med person-angreb. Hvis du kommer med anklager som ‘pædofil’, så fortjener du den ydmygelse det er at have dit navn forbundet med det debat-indlæg. Derfor vil jeg påbyde enhver, der ikke formår at forvalte ‘maske-tilladelsen’ ordentligt, at skrive under med et signatur der linker til en hjemmeside med klar og tydelig afsender.
Du kan skrive hvad du vil på denne blog. Der er grænser for, hvad jeg vil lade dig skrive, hvis du alligevel ikke står ved dit indlæg.
HVOR GÅR DEN GRÆNSE SÅ?
Det er selvfølgelig helt fint at angribe en debat-stil, eller religiøse, politiske og filosofiske overbevisninger. Grænsen går ved anklager som intet har med det debatterede emne at gøre, som f.eks. ‘pædofil’, ‘incest-offer’, ‘narkoman’ o.l. Hvis du kommer med den slags anklager, så fortjener du den ydmygelse det er at være forbundet med det indlæg.
Du er overordentligt velkommen til at søge afklaring omkring overstående moderations-politik ved at stille spørgsmål eller komme med kommentarer i kommentator-sporet.
L Dammert said,
Wrote on January 23, 2009 @ 19:31
jeg ville bare undeholde dig med nogle kloge ord fra Ajatollah Khomeini. De tanker han har tænkt hænger sikkert sammen med nogle fenomen, han har observeret i sin kreds:
Citaterne af Ayatollah Khomeini er hentet fra PRINCIPES POLITIQUES, SOCIAUX ET POLITIQUES (her forkortet til Principes ) Paris, 1979 ved Ed. Libres-Hallier. Bogen er en sammenfatning af tanker hentet fra Ayatollah Khomeinis 3 hovedværker: Valayaté Faghih (Den Lærdes Kongerige ), Kachfol Astar (Gådernes Nøgle ) og Towzihol Masaël (Problemernes Forklaring )
VANTRO TVIVL
“Enhver mand eller kvinde, der benægter Guds eksistens og ikke tror på hans profet Muhammed, er uren på samme måde som ekskrementer, urin, hunde og svin. Det er de også, hvis de betvivler et eneste af disse principper.
Ayatollah Khomeini, Principes, Paris I979
ÆGTESKABETS GYLDIGHED
“Hvis en mand har analsex med sin kones søn, fader eller broder efter indgåelse af ægteskab, er ægteskabet stadig gyldigt.
Ayatollah Khomeini, Principes, Paris 1979
UERKLÆRET SKILSMISSE
“Hvis en mand forstøder sin kone uden hendes vidende, alt imens han stadig bidrager til hendes underhold i fx. et år, kan han, i det følgende år, oplyse hende om dette og forlange, at hun tilbagegiver alt, hvad han har købt til hende i denne periode, såfremt hun ikke har brugt det. I så fald kan han ikke forlange noget.
Ayatollah Khomeini, Principes, Paris 1979
SKILSMISSE
“En mand, der har haft seksuel omgang med sin kone efter hendes menstruation, må ikke skilles fra hende, før hun menstruerer igen. Men det er tilladt ham at skilles fra en hustru, der ikke er fyldt 9 år, eller som er gravid eller gået i overgangsalderen.
Ayatollah Khomeini, Principes, Paris 1979
SODOMI
“Hvis man begår sodomi med en ko, et får eller en kamel, bliver deres urin og fæces urene, og selv deres mælk bliver udrikkelig for den troende. Man skal dræbe dyret snarest muligt og brænde det. Manden, der begik sodomi med det, skal betale herfor”.
Ayatollah Khomeini, Principes, Paris 1979
SAMLEJE MED DYR
“Hvis en mand – hvilket Gud forbyde – skulle have samleje med et dyr, hvorunder han får udløsning, er rituel afvaskning nødvendig.
Ayatollah Khomeini, Principes, Paris, 1979
HESTEKØD
“Heste- eller æselkød er ikke anbefalet. Især hvis dyret har været udsat for sodomi af en mand”
Ayatollah Khomeini, Principes, 1979
SAMLEJE
“Hvis under samleje mandens penis trænger ind i kvindens skede eller en mands anus, hvad enten det er helt eller kun delvist (op til omskærningsringen), er rituel afvaskning nødvendig for begge partnere, selv om de er seksuelt umodne.
Ayatollah Khomeini, Principes, Paris, 1979
BARNEBRUDE
“Hvis en mand gifter sig med en sexuelt umoden pige og har samleje med hende, før hun fylder 9 år, må han ikke genoptage samleje, hvis det gør hende fysisk eller psykisk fortræd (lui provoque des traumatismes).
Ayatollah Khomeini, Principes, Paris, I979
BARNEDØD
“Hvis barnet dør i moderlivet, og det er farligt for moderen at lade det blive der, skal man fjerne det på den mest praktiske måde. Man kan fx. lade ægtemanden eller jordemoderen skære det i stykker”.
Ayatollah Khomeini, Principes, Paris I979
SOLKALENDEREN
“skyldes en storstilet jødisk sammensværgelse mhp. at ødelægge islam, idet islams børn derved vil glemme, at hver dag og endda hver time har en betydning, og hvert sekund tilhører Allah”.
Ayatollah Khomeini cit. Sokhanane Imam, bd. III, Tehran I980
VANTRO
“At dræbe de vantro er den højeste opgave Allah har givet menneskeheden”.
Ayatollah Khomeini i en tale 12.12.1984
SLAVEFRIGØRELSE
“Manden, der i sorg over sin kones død, river sin skjorte, og kvinden, der i sorg over sin mands død river sig til blods, skal for disse forseelser frigøre en slave, bespise eller give tøj til 10 tiggere eller faste i 3 dage”.
Ayatollah Khomeini, Principes, Paris 1979
KRIG
“Krig er en velsignelse for verden og for hvert land”
Ayatollah Khomeini i en tale holdt den 12.12.84
bohemianrhapsody said,
Wrote on January 23, 2009 @ 20:06
@ L Dammert, du citerer Ayatollah Khomeini for at skulle have sagt i 1979: “Hvis barnet dør i moderlivet, og det er farligt for moderen at lade det blive der, skal man fjerne det på den mest praktiske måde. Man kan fx. lade ægtemanden eller jordemoderen skære det i stykker”.
WJ: Min oldemor var jordemoder i starten af forrige århundrede, og hun blev engang nød til at skære et dødfødt barn ud på den måde. I 1979 vidste man bedre, men der var engang hvor det var en barsk realitet at bruge den udvej.
Jeg tror iøvrigt at jeg redigerer dit indlæg, og gør det til en selvstændig blog-post, hvilket jeg tillader mig at formode at du har det fint med.
Knud Larsen said,
Wrote on January 23, 2009 @ 21:30
@ L dammert
Mange af citaterne er helt i orden iflg islam, især shia-islam mht at man reelt bruger Koranens ord om “kvinders ” alder.
MEN er dem om omgang med dyr med sikkerhed ikke noget man har opdigtet. Jeg har ofte set henvisninger til en bog som ingen synes at kende, og jeg har derfor aldrig brugt at kritisere “islam” eller “shia-islam” for disse tekster. Derimod har jeg citeret Sistani, som er på Nettet med tekster om “kvinder under ni år”.
Men altså er denne franske bog reelt eksisterende?
Og hvor kan man evt se den oversat?
bohemianrhapsody said,
Wrote on January 23, 2009 @ 22:30
@ Knud: Bogen eksisterer, se her. Men jeg ved ikke, hvad den indeholder. Jeg har egentlig skrevet et remix af L Dammert’s citat-samling, men afventer offentliggørelse indtil jeg finder en indikator på at citaterne er ægte.
mb said,
Wrote on January 24, 2009 @ 17:09
Det om ‘ægteskabets gyldighed’ er da storsindet !