Bohemian Rhapsody

Det store Koran Blogging Projekt på BohemianRhapsody.dk præsenteres her, og min K.B.A.Q kan læses her. Man kan selv søge i den danske oversættelse af Koranen her. Muslimer bedes bevæge sig herover inden de læser videre, da der venter dem en helt speciel invitation til at gæsteblogge om Koran Bloggen.

SURA 15, AL-HIDJR

Jeg er nået til Sura 15, al-Hidjr. Al-Hidjr er en af de få suraer, hvis titel Ellen Wulff ikke har oversat til dansk, men al-Hidjr betyder tilsyneladende Stenlandet. Den beste illustration af hvor intet-sigende suraen er stammer fra Wikipedias artikel om Sura 15 :

Sura Al-Hijr (Arabic: سورة الحجر, Sūratu al-Hijr, “The Stoneland“) is the 15th sura of the Qur’an. It has 99 ayat. It is a Makkan sura believed to have been received by the Prophet shortly after the 12th sura (Yusuf), Muhammad’s last year in Mecca. Like the other sura of this period it praises Allah the creator.

Og hvorfor siger det så meget om hvor lidt Sura 15 siger? Fordi det er hele artiklen om Sura 15. En række formaliteter, lidt historik og så ‘…it praises Allah the creator… …and that was all she wrote!’

NOBODY SAID IT WAS EASY – NO ONE EVER SAID IT WOULD BE SO HARD

Da jeg først begyndte Koran Bloggen, så forventede jeg blot at læse suraerne, referere dem og så tilføje en personlig holdning eller to. Så nemt har det ikke været…

Jeg har alt for ofte forsømt at give læseren et indblik i, hvor hårdt det kan være at presse en mening ud af en sura. I flere tilfælde har jeg forsømt at fortælle om det overflødighedshorn af meningsløse vers, som jeg har sorteret fra i jagten på en suras substans. For at kompensere for dette, så vil jeg give læseren et ufiltreret blik på de første 20 vers af Sura 15, al-Hidjr. Ingen kommentarer, ingen formidling. Koran Bloggen er stolt af at kunne præsentere:

DE 20 FØRSTE VERS FRA SURA 15, AL-HIDJR:

’ – L – R. Dette er Skriftens og en tydelig Korans tegn. Måske vil de, der er vantro, ønske, at de havde overgivet sig til Gud. Lad dem blot spise og nyde livet! Lad blot håbet afvende deres opmærksomhed! De skal få at se! Vi har aldrig tilintetgjort en by, uden at det stod skrevet for den og var fastsat. Intet folk kan fremskynde sin tidsfrist, og heller ikke forhale den.

De siger: “Du, til hvem påmindelsen er sendt ned! Du må jo være besat. Hvorfor bringer du os ikke englene, hvis du er en af dem, der siger sandheden?” Englene sender Vi først ned med sandheden; da vil de ikke få henstand. Vi har sendt påmindelsen ned, og Vi vogter over den. Før dig sendte Vi bud til de tidligere slægters samfund. Aldrig kom der en udsending til dem, uden at de spottede ham.

Således indfører Vi den i hjertet på dem, der forbryder sig; de tror ikke derpå. De sædvanlige indgreb fandt dog sted før i tiden, mod de tidligere slægter. Om Vi så åbnede en port til himlen for dem, så de til stadighed kunne stige derop, så ville de dog sige: “Vort blik er omtåget! Nej! Vi er folk, der er blevet forgjort!”

Vi har sat stjernebilleder på himlen og smykket den for beskueren; Vi bevogter den mod hver en bortstenet satan. Dog ikke den, der lytter i smug; ham forfølger et tydeligt stjerneskud.

Jorden bredte Vi ud og satte urokkelige bjerge på den. Så lod Vi noget af alt vokse frem derpå, vel afvejet. Vi skaffer jer noget at leve af dér, også den, som I ikke forsørger.

SAY WHAT????

Det er simpelthen urimeligt overfor mig selv, overfor læseren og overfor Koranen at prøve at destillere en dybere mening ud af overstående. Til tider minder Koranen om den gode, gamle Mark Twain-monolog:

Persons attempting to find a motive in this narrative will be prosecuted; persons attempting to find a moral in it will be banished; persons attempting to find a plot in it will be shot.

Så min største udfordring i dette Koran Blogging-projekt har været at identificere passager med sammenhængende historier, og allerhelst en tydeligt identificerbar ‘mening’. Nogle gange leverer Koranen varen, og Koran Bloggen flyder ud af mine fingre, mens min læsning skrider frem (her er et godt eksempel på et indlæg, som nærmest skrev sig selv). Andre gange… Ja, der flød altså ikke særligt meget ud af mine fingre, da jeg læste overstående begyndelse på Sura 15.

Dog indeholder Sura 15 et par historier med så meget substans at man kan gribe fat i dem, tvinge dem ned på måtten og holde dem i et jerngreb indtil de overgiver sig og afslører deres mening.

…AND MAN HAS THE MORAL SENSE. YOU UNDERSTAND? HE HAS THE MORAL SENSE. THAT WOULD SEEM TO BE DIFFERENCE ENOUGH BETWEEN US, ALL BY ITSELF

Ja, det overstående er så endnu engang Mark Twain. Denne gang placerer Twain sine ord i Satans mund i historien The Mysterious Stranger. Satan får også lagt ord i munden i Koranen. Men først skal Gud lige proklamere at han vil skabe et menneske:

Sura 15:28-29: “Jeg vil skabe et menneske af ler, af fugtigt mudder. Når Jeg har formet det og blæst noget af Min ånde ind i det, skal I falde ned for det i tilbedelse!”

…og englene kastede sig ned, bortset fra Iblis (Satan) som afstår med begrundelsen:

Sura 15:33: “Jeg vil ikke kaste mig ned for et menneske, som Du har skabt af ler, af fugtigt mudder!”

Gud giver Iblis sparket, og han forlader himlen med denne afskeds-salut:

Sura 15:39-40: “Herre! Fordi Du lokkede mig på afveje, vil jeg lade det jordiske fremstå i et smukt lys for dem og lokke dem alle på afveje, undtagen Dine tjenere iblandt dem, de rene af hjertet.”

Hvad kan man så lære af den Mission Statement? Tjoh… …enhver som mener at der falder et smukt lys på flotte piger, friture-friske falafler eller WrestleMania-billetter er blot en vildfaren sjæl lokket på afveje af selveste Satan. Hvad gør det ikke ved ens livsanskuelse at forbinde alt der er jordisk og smukt med Satans værk? Hvad gør det ikke ved ens livsanskuelse at mene at alt hvad der er jordisk og smukt blot leder en på afveje. Det kan ikke være særligt sjovt at leje en Cadillac og køre på tværs af Amerika med en bogstavtro muslim som med-passager:

Skal vi stoppe et par dage i Las Vegas når vi når så langt?

…

…okay, så lader vi være…

…

Grand Canyon, hvad med Grand Canyon, skal vi stoppe der? Jeg har hørt, at det er helt vildt smukt…

…

…okay, fair nok…

…

Selvfølgelig skal vi respektere din religion, jeg fik bare den idé at se Grand Canyon, når vi nu alligevel er ude at køre… …vi behøver ikke gøre det. Jeg skal nok lade være med at tage emnet op igen…

…

…hvad med Lakers-billetter, når vi når frem til L.A.?

…

…okay, okay, slap af! …det var bare et forslag….

…

Jeg tænder lige for radioen…

…

HVORDAN FANDEN KAN DU BARE SMIDE RADIOEN UD AF VINDUET? VI SKAL VÆRE I DEN HER BIL I EN UGE ENDNU OG NU HAR VI IKKE NOGEN RADIO DIN TUMPE!!!

…

…undskyld, at jeg råbte af dig, det var ikke min mening at være islamofobisk.

…

Det er rigtig en god ting, at der er så få bogstav-tro muslimer i denne verden.

ABRAHAM KAN OGSÅ VÆRE MED

I samme boldgade citeres Abraham senere i samme sura for at have sagt:

Sura 15:56: “Hvem kan miste modet over for sin Herres barmhjertighed, bortset fra de vildfarne?”

Så ikke alene forventes man at anskue alt jordisk der ‘fremstår i et smukt lys’ som Satans værk, man må søreme også finde sig i at blive stemplet som ‘vildfaren’, hvis denne livsanskuelse fører til mismodighed.

THE STUPID, IT BURNS!

Sura 15 byder også på et af den slags logik-stridige udsagn, som min hjerne endnu ikke har formået at få hold på.

Sura 15:49-50: Underret Mine tjenere om, at Jeg er Den Tilgivende og Den Barmhjertige, og at Min straf er den pinefulde straf!

Bemærk at to små ord (‘og at’) er det eneste der adskiller ‘Jeg er Den Tilgivende og Den Barmhertige’ fra ‘Min straf er den pinefulde straf’. Total intellektuel kortslutning!

VED DIT LIV! DE RAVEDE OMKRING I DERES RUS.

De næste (og sidste) ‘konturer af en sammenhængende fortælling’ som Sura 15 byder på er historien om Lot. Konturene/historien fortæller om udsendinge som drager ud for at finde Lot og bringe ham følgende budskab:

Sura 15:63-65: “Vi bringer dig det, hvorom de altid har tvivlet. Vi bringer dig sandheden. Vi siger sandheden. Drag af sted med dine folk i en af nattens timer! Følg du bagefter dem, og ingen af jer må vende sig om! Gå derhen, hvortil I bliver befalet!”

Hvis der nogensinde er nogen der banker på min dør og bruger overbevisende argumentation som ‘Vi bringer dig sandheden. Vi siger sandheden’, så ville jeg øjeblikkeligt pakke min rygsæk og flygte i natten… …og hvis jeg havde en familie, så havde de bare værsgo at begynde at pakke med det vuns. Vi bringer dig sandheden. Vi siger sandheden. Den slags mennesker betvivler man bare ikke. Jeg er godt nok skeptiker, men der må være en grænse for, hvad man kan stille spøgsmålstegn ved.

Heldigvis forstår Lot situationens alvor, men inden Lot kan nå at pakke, så stopper ‘byens folk’ forbi. Lot må holde dem hen med enhver faders første forsvarslinie:

Sura 15:71: “Her er mine døtre, hvis I vil gøre noget!”

Nu er Koranen ikke seksuelt explicit (DAMN!), men den næste linie giver da en indikator på døtrenes skæbne:

Sura 15:72: Ved dit liv! De ravede omkring i deres rus.

…og så endte det med at gå, som det altid går når Gud er tilgivende og barmhjertig:

Sura 15:73-74: Da kom skriget over dem ved solopgang. Vi jævnede byen med jorden og lod det regne ned over dem med sten af brændt ler.

Længe før Hollywood… Længe før special effects og computer-animation… Så vidste man at kunstneriske fortolkninger af død og ødelæggelse kan se ret lækre ud. Overfor er det John Martin, som folder sig ud over temaet ‘The Destruction of Sodom and Gomorrah’.

Koran Bloggen vender tilbage i næste uge med en genemgang af Sura 16, al-Nahl, Bierne. For en gangs skyld har jeg ikke læst forud, men iflg. Wikiepdia er det en sura som ‘addresses the allegations that Muhammad has invented the Quran’. Er der virkeligt nogen der har fremført så uvederhæftig en anklage mod hædersmennesket Muhammed? Jeg koger af raseri over denne urimelige anklage, og kan næsten ikke vente på at Sura 16 giver disse uslinge svar på deres grimme tiltale.