A Sura About Nothing
I dag er det præcis 20 år siden at The Satanic Verses udkom. Den bog blev startskuddet til muslimske ekstremisters kamp mod ytringsfriheden i ikke-muslimske lande. Blandt de store dagblade er Berlingske Tidende tilsyneladende ene om at markere årsdagen (det gør de med dette indlæg fra debat-redaktøren). Og med hensyn til blogland? Ifølge Blogbot er der ikke en eneste blogger, som har valgt at lave en markering på dagen. Det gør jeg nu noget ved.
Den bedste måde at forsvare ytringsfriheden er ved at gøre aktivt brug af den. Jeg vil markere 20 års forsvar for ytringsfriheden med et aktivt bidrag til forsvaret. Her er den seneste post i mit Koran Blogging-projekt.
SURA 13, AL-RA’D, TORDENEN
Det store Koran Blogging Projekt på BohemianRhapsody.dk præsenteres her, og min K.B.A.Q (nu med inholdsfortegnelse) kan læses her. Man kan selv søge i den danske oversættelse af Koranen her.
Jeg er nået til Sura 13, al-Ra’d (Tordenen), som handler om… Ja, hvad handler den egentlig om? Det har jeg trods 4-5 gennemlæsninger endnu ikke fundet ud af, og Wikipedia-artiklen om Sura 13 er ikke videre behjælpelig. Mine (og Wikipedias) manglende evner til at fortælle hvad Sura 13 handler om har meget at gøre med Koranens litterære stil.
KORANENS LITTERÆRE STIL
Jeg har før kritiseret Koranen for at være ustruktureret (se bl.a. her). Jeg har kritiseret Koranen for ikke at holde sin opmærksomhed på et enkelt emne af gangen (se bl.a. her). Jeg har kritiseret Koranen for at gentage sig selv igen og igen og igen og igen (se bl.a. her). Og mens jeg alligevel var igang, så kritiserede jeg også Koranen for med Sura 12 at have præsteret det ringeste stykke skønlitteratur jeg nogensinde har læst. Men jeg er begyndt at stille spørgsmål ved min egen kritik af Koranens litterære værdi. Hvor meget er den kritik værd, når jeg nu bliver nød til at komme med følgende indrømmelse:
Det er sjovt at blogge om Koranen. There I said it… Det er sjovt at blogge om Koranen.
Jeg har faktisk nydt store dele af processen. Og Sura 13 er en perfekt anledning til at se nærmere på hvorfor jeg finder fornøjelse i at blogge om seriøst ringe litteratur. Noget af forklaringen kan være at Koranen har fællestræk med det bedste TV-program nogensinde.
A QURAN ABOUT NOTHING
Seinfeld er ofte blevet beskrevet som ‘a show about nothing’. eller en post-moderne sit-com. Lad os se nærmere på et uddrag fra Wikipedia-artiklen om Seinfeld:
The show, which is often described as “about nothing”, became the first television series since Monty Python’s Flying Circus to be widely described as postmodern. Several elements of Seinfeld fit in with a postmodern interpretation. The show is typically driven by humor dispersed with superficial conflict and characters with strange dispositions. … On the set, the notion that the characters should not develop or improve throughout the series was expressed as the “no hugging, no learning” rule. This quote is almost referenced in an episode (“The Secret Code”) where Kramer says to Jerry, “Well the important thing is, you learned something,” to which Jerry replies, “No I didn’t.” Unlike most sitcoms, there are no moments of pathos; the audience is never made to feel sorry for any of the characters. Even Susan’s death in the series elicits no genuine emotions from anyone in the show.
Koranen kan læses som et post-moderne værk. Der er ikke nogen gennemgående historie. Der gøres flittigt brug af post-moderne teknikker som cut-up technique og meta-fiktion (f.eks. Sura 12:2: Vi har sendt den ned som en arabisk Koran). Der er ingen følelser i Koranen. Selv når familier, mødre og deres børn myrdes så konstateres det blot i et nøgternt sprog.
NO HUGGING, NO LEARNING
Væsentligst af alt; jeg oplever at Koranen ikke søger efter en mening i en kaotisk verden, men tværtom afviser muligheden for at der er en mening med tilværelsen. Hvorfor nu det?
Koranen prøver aldrig at forklare sin læser, hvem vi er, hvor vi er på vej hen eller hvad der er meningen med livet. Koranen anviser derimod handlinger. Disse anvisninger understøttes ikke af argumenter. Koranen kommer med konstateringer vedrørende verdens indre og ydre struktur, men de konstateringer suppleres hverken af beviser eller forklaringer der redegør for årsag og virkning. Vi står tilbage med en samling påbud og påstande, mange af dem absurde grænsende til det komiske. Vi står tilbage med ‘sådan er det bare’. Koranen forekommer at have opgivet ‘mening’, og taget den naturlige konsekvens af denne meningløshed: Koranen er absurd.
Så vidt jeg kan se kan en læser intet lære af Koranen, når det kommer til de store eksistentille spørgsmål her i livet. No hugging, no learning.
Til gengæld får Koranen mig til at grine, undres, have hovedpine, være pisse-frustreret og grine igen. Koranen minder om Monthy Python, The Far Side eller WullfMorgenthaler, som ikke nøjes med at vende alting på hovedet, men udvælger 3-4 del-elementer fra alting og sætter dem sammen på de mest virkelighedsfornægtende måder. Forskellen er at Koranen går langsomt. Man skal have tålmodighed med teksten, men så afslører den også sig selv i al dens vidunderligt underholdende absurditet.
Dette er selvfølgelig ikke tilsigtet fra hverken Gud eller Muhammeds side. Min læsning af Koranen har langt mere at gøre med den kultur jeg er vokset op i, end den kultur som Koranen er et produkt af. Nevertheless… Jeg nyder min ugentlige dans med Koranen.
Og i denne uge danser jeg til Sura 13, en rigtig Seinfeld Sura.
A SURA ABOUT NOTHING
Sura 13, Tordenen, er en kort sura. Den fylder kun 43 vers fordelt over 5 sider, og jeg har virkeligt ikke den ringeste idé om, hvad suraen prøver at fortælle mig. Derfor vil jeg ikke refere dens indhold, eller tolke dens budskab. For nye læsere der vil have et eksempel på at jeg referere og tolker en sura, så kan jeg anbefale denne post. I stedet har jeg set nærmere på Wikipedias syv ‘common themes and techniques’ for post-moderne litteratur (fundet her), og fire af dem forefindes i Sura 13.
- Meta-fiction
- Pastiche
- Irony/Playfulness/Black Humor
- Paranoia
- Cut-up technique (min egen tilføjelse, står ikke på Wikipedias liste)
Ad 1: Meta-fiction
Suraen starter med et stykke meta-fiktion, dvs. fiktion om fiktionen:
Sura 13:1: Dette er skriftens tegn. Det, der er blevet sendt ned til dig fra din Herre, er sandheden…
Ad 2: Pastiche
Koranen er en stor pastiche, dvs. Koranen indeholder mange genre-skift. I Koranen er der historie, der er samtids-historie, der er formaninger, og der er komik. Sura 13 svinger ligeledes imellem flere genrer:
Det metafysiske, Sura 13:2: ‘Gud er den der har rejst himlen…’
Det absurde, Sura 13:31: ‘Selv hvis der var en Koran, der fik bjergene til at komme i skred, jorden til at slå revner, og de døde til at tale!‘
…og ja, den sætning slutter lige der …med et udråbstegn …uden forklaring.
Det uforståelige, Sura 13:16: ‘Eller har de sat nogen ved Guds side, der har skabt, således som Han skabte, så det skabte for dem ligner hinanden?’
Det ganske konkrete og beviseligt forkerte, Sura 13:3: Han er den, der bredte jorden ud og satte urokellige bjerge og floder derpå…
Urokkelige bjerge? Yeah right…!.
Dertil kommer at suraen indeholder følgende instruktive (og yderst detaljerede) introduktion til at debattere med de vantro:
Sura 13:16: Sig: “Hvem er himlenes og jordens Herre?”
Sig: “Gud!”
Sig: “Tager I jer ud over Ham venner, der intet formår for sig selv, hverken til skade eller gavn?”
Sig: “Er den blinde og den seende lige? Eller er mørke og lys det samme? Eller har de sat nogen ved Guds side, der har skabt, således som Han skabte, så det skabte for dem ligner hinanden?”
Sig: “Gud er skaberen af alting. Han er Den Ene og Den Sejrrige.”
Hvis det betragtes som tilstrækkelig retorisk rustning til at debattere de fremmeste vantro intellektuelle, så er det omnipotente væsen der åbenbarede denne tekst en anelse mere naiv end jeg havde regnet med.
Ad 3: Irony/Playfulness/Black Humor
Sura 13:6: ‘…Din Herre er fuld af tilgivelse over for menneskene til trods for deres uret; og din Herre er streng til at straffe’
Om det er ironi, sort humor eller begge dele er svært at sige, men kriteriet Irony/Playfulness/Black Humor må da for fanden være opfyldt til overmål. Jeg har før kaldt Guds barmhjertighed hul og overfladisk (se bl.a. her og her), men selv efter Koranens standarder er det helt ekstremt at den samme sætning indeholder ‘fuld af tilgivelse’ og ‘streng til at straffe’.
Prikken over det sort humoristiske i er dog følgende lille perle:
Sura 13:31: ‘De, der er vantro, dem vil skæbneslag altid ramme – eller de vil slå ned tæt ved deres bolig – for det, som de har bedrevet…’
Tæt ved deres bolig? TÆT VED DERES BOLIG??? Ethvert omni-potent væsen burde skamme sig over at udbasunere at han vil ramme de vantro med skæbneslag, hvorefter det angiveligt omnipotente væsen i en forkølet indskudt sætning tilføjer noget om at skæbneslagene alternativt kan slå ned ‘tæt ved deres bolig’. Hvis det er meningen at jeg skal frygte Gud, så bliver han nød til at være en anelse mere præcis, når han kaster med skæbneslag.
Sigter godt, men rammer skidt – det gør idioter tit
Ad 4: Paranoia
Sura 13:9-11: Han kender det skjulte og det synlige, – Den Store og Den Ophøjede. Det er det samme, om nogen af jer taler hemmeligt eller åbenlyst, om han skjuler sig i natten, eller går ud om dagen: Han har ledsagere foran sig og bagved sig, som på Guds befaling vogter over ham.
Ad 5: Cut-up technique
Sura 13 synes at være sammensat med cut-up-technique (en nærmere gennemgang af et eksempel på cut-up technique i Koranen findes her). F.eks. handler vers 2, 3, 4, 12, 13, 17 og 31 om at Gud har skabt verden, ‘rejst himlen uden synlige støtter’, skabt floder, bjerge og ‘haver med vindruer, korn og palmer, både enkelt- og dobbeltstammede’. Mens vers 1, 36, 37 og 43 er meta-fiktion, dvs. det er vers om Koranen som står i Koranen f.eks. ‘…vi har sendt den ned til dig således, som dømmekraft på arabisk’. Vers om det samme emne er altså spredt med løs hånd ud over suraen.
Ethvert forsøg på at studere Koranen på et akademisk niveau må være som et spil memory. ‘Okay, dette vers snakker om de vantro, hvor var det nu jeg læste noget om vantro tidligere… [bladre, bladre, bladre] …okay, jeg gætter på Sura 10:31… DAMN! 10:31 handler om at Gud styrer altet. Okay, det er din tur… Lad os se om DU kan finde 2 verselinier der handler om det samme emne’
Koran Bloggen vender tilbage i næste uge, denne gang med en genemgang af Sura 14, Ibrahim (Abraham) Det er en Sura som rent faktisk handler om noget (den handler i hvert fald væsentligt mere om noget end Sura 13 gjorde). Men Seinfeld-fans som følger denne blog kan være helt trygge, jeg har læst forud og Sura 14 lever helt sikkert op til ‘no hugging, no learning’-reglen.
