Bohemian Rhapsody

Det store Koran Blogging Projekt på BohemianRhapsody.dk præsenteres her, og min K.B.A.Q (nu med inholdsfortegnelse) kan læses her. Man kan selv søge i den danske oversættelse af Koranen her.

Jeg er nået til Sura 12, Yusuf, som handler om Josef. Suraen starter med at konstatere at Koranen er en ‘arabisk Koran‘.

Sura 12:2: Vi har sendt den ned som en arabisk Koran. Måske kommer I til fornuft!

I min introduktion til Koran Blogging kommet jeg med et pre-emptive strike mod ‘Koranen er kun Koranen, når den læses på arabisk’-argumentet (se her, scroll ned til punktet ‘Oversættelse’). Jeg er helt på det rene med at et akademisk studie af Koranen forudsætter at man kan læse klassisk arabisk. Men hvis Koranen indeholder moralske eller filosofiske pointer som går tabt, selv når teksten er i en kompetent oversætters hænder, så må ansvaret placeres hos det væsen som åbenbarede teksten.

Hvis man tager sine bedste budskaber og skjuler dem som subtile pointer, gemt af vejen blandt opfordringer til vold, så kan man aldrig blive offer for oversættelses-fejl. Man kan højst blive offer for egne manglende evner til at formulere sig klart og tydeligt.

BE CAREFUL WHAT YOU WISH FOR, YOU JUST MIGHT GET IT..

Jeg har ved tidligere lejligheder brokket mig over at Koranen ikke holder sig til et enkelt emne ad gangen (se bl.a. her). Når jeg har siddet med suraer som synes at være dybt skæmmet af cut-up-technicque, så har jeg siddet og drømt om suraer som fortalte en sammenhængende historie. Det ønske er nu kommet tilbage for at bide mig i røven. Sura 12 udmærker sig nemlig ved at holde sig konsekvent til sit emne, profeten Josefs liv og levned. Det er også det eneste suraen udmærker sig ved.

Sura 12 er det mest elendigt forfattede skønlitteratur, jeg nogensinde har læst. Det er som om at historien er konstrueret for at forvirre læseren. Personernes motiver svinger fra det uklare til det ubegribelige. Oplysninger som er relevante for historien bliver præsenteret på de mest vilkårlige tidspunkter og måder. Helt centrale passager i plottet er uforståelige.

DET MEST ELENDIGT FORFATTEDE SKØNLITTERATUR, JEG NOGENSINDE HAR LÆST

Historien starter fint. Udgangspunktet for historien er at Josef og hans bror bliver misundt af de øvrige brødre. I historien (og derfor også i dette indlæg) henviser ‘brødre’ og ‘brødrene’ konsekvent til de misundelige brødre og ikke til Josef og den anden misundede bror. Brødrene har moralske kvaler med at slå Josef ihjel, så de beslutter sig for at placere ham i bunden af en brønd i håbet om at han vil blive opdaget af en karavane. Derefter løber de tilbage til deres far med følgende fantastiske historie:

Sua 12:17: “Far!” sagde de. “Vi gik hen for at løbe om kap og lod Josef blive tilbage ved vores oppakning. Så åd ulven ham. Du vil ikke tro os, selvom vi siger sandheden.”

Og faderen tror ganske rigtigt ikke på dem, og svarer som enhver far ville gøre i den situation:

Sura 12:18: “Nej! I har indbildt jer noget. Derfor: Smuk tålmodighed! Gud er den, som jeg må bede om hjælp mod det, I siger!”

Smuk tålmodighed? SMUK TÅLMODIGHED??? Hvad er der nu galt med at blive hysterisk og skrige ‘Hvad fanden har I møgunger gjort ved Josef? Hvor er han henne? Hvor er min søn? Så svar mig dog for fanden! Hvor er min søn?’

Josef bliver ganske rigtigt fundet af en karavane, som tager ham som slave (Sura 12:19: ‘…de skjulte ham som handelsvare’). Han bliver købt af et ægyptisk ægtepar, og da han når ’sin manddoms alder’ udstyrer Gud ham med ‘dømmekraft og viden’. Det får han brug for.

Jeg prøver lige at sammenfatte begyndelsen af historien:

• Josef og hans bror mødes med misundelse af hans brødre
• Josef efterlades på bunden af en brønd
• Brødrene fortæller faderen at Josef er blevet spist af en ulv
• Josef findes af en karavane, som sælger ham som slave

Så langt, så godt… Men nu tager forvirringen fat.

THIS IS THE STORY OF TWO SISTERS, JESSICA TATE AND MARY CAMPBELL. THESE ARE THE TATES, AND THESE ARE THE CAMPBELLS, AND THIS IS SOAP

Josefs ejers hustru prøver at forføre ham. Heldigvis kan Josef modstå fristelsen:

Sura 12:24: Hun begærede ham; og han ville have begæret hende, hvis han ikke havde set sin Herres advarende tegn. For Vi ville afvende det onde og skamløse fra ham. Han var en af Vore tjenere, ren af hjertet.

Det er da en god ting at Josef var ‘ren af hjertet’ og afvendt fra ‘det onde og det skamløse’, ellers kunne det nemt være endt med at de… oh, gru… oh, rædsel… dyrkede sex!!!

Reaktionerne falder prompte. Forføreskens mand er klar og præcis i sin analyse:

Sura 12:28: “Dette hører til jeres kvindelist! Jeres list er vældig!”

Kvinderne i byen er heldigvis hurtige med deres fordømmelse:

Sura 12:30: Kvinderne i byen sagde: “Den mægtige herres hustru prøver at forføre sin unge tjener. Han har vakt hendes glødende kærlighed. Vi mener, at hun befinder sig i åbenlys vildfarelse.”

Men kvinderne i byen skulle snart få syn for sagen. Forføresken udtænker en listig hævn for deres sladder:

Sura 12:31: Da hun hørte deres listige snak, sendte hun bud til dem og beredte dem et måltid. Hun gav dem hver en kniv og sagde til Josef: “Gå ud til dem!” Da de så ham, fandt de ham prægtig; de skar sig i hænderne og sagde: “Gud bevares! Han er jo intet menneske, men snarere en herlig engel!”

Hvis der var nogen tvivl om at Gud er en mand, så må den hermed være manet til jorden. Ingen kvinde kunne finde på at fortælle en historie, hvor synet af en lækker fyr får kvinder til at skære sig selv i hænderne og udbryde “Han er jo intet menneske, men snarere en herlig engel!“. Den tekst er en mands værk.

Forføresken har også planlagt en hævn over Josef.

Sura 12:32: “Det er på grund af ham, at I har dadlet mig. Jeg har prøvet at forføre ham, men han stod imod. Hvis han ikke gør, hvad jeg befaler ham, kommer han i fængsel og bliver en af de ringeagtede!”

Josef har selvfølgelig svar på rede hånd:

Sura 12:33: “Fængslet er mig kærere end det, som de opfordrer mig til. Hvis ikke Du afvender deres kvindelist fra mig, vil jeg føle attrå efter dem og blive en af de uvidende.”

Og Josef ender i fængslet.

Jeg prøver lige at sammenfatte det seneste kapitel i historien:

• Josef er slave
• Hans ejers hustru prøver at forføre ham
• Ejeren skælder hustruen ud for dette
• Hustruen demonstrerer overfor byens kvinder, at ‘ja, Josef ER lækker…’
• Hustruen erklærer at Josef enten skal føje hende, eller havne i fængslet
• Josef vælger fængslet

Her kommer bare et udvalg af de spørgsmål som summer gennem mit hoved: Hvorfor havner Josef ikke i fængsel første gang han afviser forføresken? Hvorfor bliver forføresken ikke skældt ud anden gang hun prøver at forføre Josef? Hvis Josef skal føje forføresken, hvorfor skælder manden så forføresken ud i første omgang? Hvis Josef ikke skal føje forføresken, hvad havner han så i fængsel for?

CONFUSED? YOU WON’T BE AFTER THIS EPISODE OF “SOAP!”

Josef havner i fængsel, fordi han ikke ønsker at dyrke sex med sin ejer. I fængslet deler han celle med to tjenere. Dem begynder han at prædike til.

Sura 12:39: Mine medfanger! Hvad er bedst: Herrer, som er delte, eller Gud, Den Ene og Den Sejrrige?

Hvis jeg sad i fængsel for at afslå at dyrke sex med en kvinde som havde købt mig som slave efter at en karavane havde fundet mig i en brønd, hvor mine misundelige brødre havde smidt ned for at slippe af med mig…

… dyb indånding …

…så ville ‘Gud, Den Ene og Den Sejrrige er bedst’ nok ikke være de første ord som rullede af min tunge, når jeg åbnede munden.

Men Josef prædiker lystigt videre:

Sura 12:40: Hvad I tjener foruden Ham, er kun navne, som I har fundet på, I og jeres fædre, og hvortil Gud ikke har sendt nogen bemyndigelse ned. Dommen hører alene Gud til. Han har befalet, at I kun skal tjene Ham. Det er den rette religion; men de fleste mennesker har ingen viden.

Jep, det overstående ER et citat fra Josefs prædiken. Det er IKKE et forsøg på at en satirisk gengivelse af en islamisk prædiken. Klik på linket, hvis I er i tvivl.

JEG SÅ I DRØMME SYV FEDE KØER BLIVE ÆDT AF SYV MAGRE KØER…

I næste scene fortæller kongen af landet om en drøm. Han har set syv fede køer som bliver ædt af syv magre køer. En af kongens tjenere husker at han engang har siddet i fængsel med drømmetyderen Josef. Tjeneren besøger Josef i fængslet, fortæller ham om drømmen, og overleverer Josefs tydning til kongen. Kongen beordrer ‘Bring ham til mig!‘, men inden Josef går med til at blive løsladt fra fængslet, så har Josef noget han skal have sagt:

Sura 12:50: “Gå tilbage til din herre og spørg ham, hvordan det forholdt sig med de kvinder, der skar sig i hænderne. Min Herre kender deres list.”

Disse ord sætter en kæde af reaktioner i gang:

Sura 12:51: Kongen sagde: “Hvad var det med jer, da I prøvede at forføre Josef?” Kvinderne sagde: “Gud bevares! Vi har intet at sige ham på!” Da sagde den mægtige herres hustru: “Nu er sandheden kommet for en dag. Jeg prøvede at forføre ham. Han er en af dem, der siger sandheden.”

Pludseligt står det klart for læseren at Josefs ejer er kongen over landet (en mindre detalje som Koranen intet nævner om før vi er halvvejs inde i teksten). Umiddelbart efter at Josef er blevet løsladt, så møder han kongen i enrum. Josef udnytter lejligheden til at komme med en uopfordret jobansøgning:

Sura 12:55 “Sæt mig over landets forrådskamre! Jeg er påpasselig og vidende.”

Okay, allerførst et tip til eventuelle vordende forfattere som læser med her: Hvis en af hovedpersonerne i din historie er konge, og store dele af historien udspiller sig ved hoffet, så husk at fortælle læseren at vi har at gøre med en konge og hans hof. Det er ret ufedt som læser at skulle opdage den slags halvvejs inde i historien.

Lad mig opsummere de to seneste sektioner af historien:

• Josef er slave
• Hans ejers hustru prøver at forføre ham
• Ejeren skælder hustruen ud for dette
• Hustruen demonstrerer overfor byens kvinder, at ‘ja, Josef ER lækker…’
• Hustruen erklærer at Josef enten skal føje hende, eller havne i fængslet
• Josef vælger fængslet
• En af Josefs medfanger får job ved kongens hof, og anbefaler Josef som drømmetyder
• Kongen viser sig at være Josefs tidligere ejer (det må formodes at have stået klart fra begyndelsen for alle andre end læseren)
• Før Josef går med til at blive løsladt, så spørger han til de kvinder der skar sig selv i hænderne over, hvor lækker han var
• Kongen spørger til disse kvinders forsøg på at forføre Josef, og de indrømmer blankt deres ’synd’
• Med ordene ‘Nu er sandheden kommet for en dag’, indrømmer dronningen at hun prøvede at forføre Josef
• Kongen betror Josef med et job i forrådskammeret

Her kommer bare et udvalg af de spørgsmål som summer gennem mit hoved: Hvorfor hører vi først halvvejs igennem historien af Josefs ejer er konge? Hvorfor siger dronningen at sandheden er kommet for en dag, når det tidligere i suraen står klart at hun blev afsløret i at prøve at forføre Josef? Hvis det ikke hidtil har været kendt at Josef afviste forføresken, hvad kom han så i fængsel for? Burde enhver historie, hvor hovedpersonen undergår et årelangt fængselsophold ikke redegøre for, hvorfor han sidder i fængsel? Hvorfor indrømmer kvinderne at de har forført Josef, når det eneste de har gjort er at skære sig i hænderne over hvor lækker han er? Og en gang til, og denne gang med CAPS LOCK slået til: HVORFOR HØRER VI FØRST HALVVEJS IGENNEM HISTORIEN AT JOSEFS EJER ER KONGE?

CONFUSED? YOU WON’T BE AFTER THIS EPISODE OF “SOAP!”

På dette tidspunkt vender Josefs brødre tilbage til historien, og så gælder det om at holde tungen lige i munden.

Josefs brødre ankommer til hoffet. Josef kan genkende dem, men de kan ikke genkende ham. Josef byder dem:

Sura 12:59-60: “Bring mig fra jeres fader en broder, I har! Ser I ikke, at jeg giver fuldt mål og er den bedste til at vise gæstfrihed? Hvis ikke I bringer ham til mig, har jeg intet at tilmåle jer, og I kommer mig ikke nær!”

Josefs brødre accepterer at den mægtige mand beder dem bringe deres bror til hoffet. Da de er gået vender Josef sig mod sin tjener, og siger:

Sura 12:62: “Læg deres handelsvarer ned i deres oppakning. De vil nok genkende dem, når de kommer hjem til deres folk. Måske vender de tilbage!”

Brødrene vender hjem og siger til deres far:

Sura 12:63: “Far! Man nægtede at tilmåle os noget. Men send vores broder af sted sammen med os, så vi kan få vor tilmåling! Vi skal nok passe på ham.”

Og da de finder deres handelsvarer i deres bagage, så udbryder de:

Sura 12:65: “Far!” … “Hvad kan vi ønske mere? Dette er vore handelsvarer! De er givet tilbage til os. Vi vil skaffe forsyninger til vore folk, vi vil passe godt på vores broder og vi vil få en kamelladning korn oven i købet. Det er en let ladning at få.”

Brødrene drager tilbage til kongens hof, og denne gang har de deres broder med.

Jeg prøver lige at sammenfatte den seneste del af historien:

• Josefs brødre ankommer til hoffet. Josef genkender dem, de genkender ikke ham.
• Josef beder brødrene bringe ham en af deres brødre
• Josef argumenterer for at broderen skal bringes til ham med henvisning til egen gæstfrihed
• Josef truer med ikke at give brødrene tilmåling medmindre de bringer broderen til ham
• Josef beordrer at brødrenes handelsvarer skal placeres i deres oppakning
• Brødrene beder faderen om at sende broderen afsted sammen med dem
• Brødrene finder deres egne varer i deres egen oppakning, og slutter på den baggrund at de vil skaffe forsyninger til deres folk og få en kamel-ladning korn oven i købet

Her kommer bare et udvalg af de spørgsmål som summer gennem mit hoved: Hvorfor undrer brødrene sig ikke over at Josef ved at de har endnu en bror? Hvorfor undrer brødrene sig ikke over at Josef ønsker at denne bror skal bringes til ham? Hvorfor er Josefs gæstfrihed et argument for at bringe broderen til ham? Hvorfor beordrer Josef at brødrenes egne handelsvarer skal placeres i deres oppakning? Hvorfor tages synet af egne handelsvarer i egen oppakning som et tegn på at man kan skaffe forsyninger og en kamel-ladning korn?

CONFUSED? YOU WON’T BE AFTER THIS EPISODE OF “SOAP!”

Brødrene returnerer til hoffet. Denne gang med den sidste broder på slæb.

Sura 12:69: Da de trådte ind til Josef, trak denne sin broder til side. Han sagde: “Jeg er din broder. Du skal ikke græmme dig over det, de har gjort!”

Derefter kommer suraens dramatiske højdepunkt:

Sura 12:70: Da han havde udstyret dem til deres rejse, lagde han drikkebægeret i sin broders oppakning. Da var der én, der råbte: “I karavanefolk! I er tyvepak!”

Sura 12:72: De sagde: “Vi mangler kongens drikkeskål. Den, der tilvejebringer den, vil få en kamelladning korn; det garanterer jeg!”

Sura 12:75: De sagde: “Gengældelsen derfor skal være, at den, i hvis oppakning den bliver fundet, selv skal være prisen. Således gengælder vi dem, der handler uret.”

Efter først at have gennemrodet hele brødreflokkens oppakning findes drikkebægeret til sidst hos den broder, som Josef havde bedt om at få bragt til hoffet. Brødrene bønfalder Josef:

Sura 12:78: “Mægtige herre! Han har en fader, en meget gammel mand. Så tag én af os i stedet for ham! Vi mener, at du er en af dem, der handler godt.”

Brødrene vender hjem og forklarer faderen at sønnen er blevet taget som slave. Faderen reagerer endnu engang roligt på nyheden om at have mistet en søn:

Sura 12:83: “Nej! I har indbildt jer noget. Derfor: Smuk tålmodighed! Måske vil Gud engang bringe mig dem alle. Han er Den Vidende og Den Vise.”

Faderen sender endnu engang brødrene afsted til hoffet, og instruerer dem i at forhøre sig om Josef og hans broder. De møder op ved hoffet med ordene:

Sura 12:88: “Mægtige herre! Nøden har ramt os og vore folk, og vi bringer kun få handelsvarer. Giv os fuldt mål, og giv os almisse! Gud gengælder dem, der giver almisse.”

Det fører til følgende replik-skifte:

Sura 12:89, Josef: “Ved I, hvad I i jeres uvidenhed har gjort mod Josef og hans broder?”

Sura 12:90, Brødrene: “Er du da virkelig Josef?”

Sura 12:90, Josef: “Jeg er Josef, og dette er min broder. Gud har vist os godhed. Om nogen er gudfrygtig og udholdende; – Gud ikke lade lønnen gå tabt for dem, der handler godt.”

Sura 12:92-93, Josef: “Ingen bebrejdelse skal rettes mod jer i dag. Gud tilgiver jer; Han er den barmhjertigste af de barmhjertige. Tag denne min skjorte med, og læg den over min faders ansigt! Så vil han igen kunne se. Og bring så alle jeres folk med til mig!”

Og faderen kan ganske rigtigt pludselig se igen, da han får trøjen lagt over sit ansigt. Faderen drager til Ægyptien, hvor Josef indsætter ham på landets trone.

Jeg prøver lige at sammenfatte afslutningen af historien:

• Josef får placeret sit drikkebæger i den savnede brors oppakning
• Da drikkebægeret findes tages broderen som slave
• Brødrene vender hjem til deres far, som ikke tror på deres historie
• Faderen sender brødrene tilbage til hoffet for at spørge til Josef og hans bror
• Brødrene tigger om almisse, men Josef spørger til ‘Josef og hans broder’
• Brødrene genkender Josef som deres bror
• Josef tilgiver dem, og beder dem dække deres fars ansigt med en skjorte så han kan se igen
• Alle tilgiver hinanden til sidst
• Josef indsætter sin far på Ægyptiens trone

Her kommer bare et udvalg af de spørgsmål som summer gennem mit hoved: Med hvilke ret indsætter Josef faderen på Ægyptiens trone? Hvis Josef er blevet konge eller har fået en position der giver ham ret til at indsætte folk på tronen, hvorfor har vi så ikke hørt om det? Hvorfor skal vi helt frem til afslutningen af historien før det fortælles at faderen er blind? Hvis Josef alligevel har tænkt sig at tilgive brødrene, hvorfor så ikke bare gøre det med det samme? Hvad er pointen i at tage broderen som slave?

Og bare lige for at runde af, så tager vi hele historien i punktform:

• Josef og hans bror mødes med misundelse af hans brødre
• Josef efterlades på bunden af en brønd
• Brødrene fortæller faderen at Josef er blevet spist af en ulv
• Josef findes af en karavane, som sælger ham som slave
• Josef er slave
• Hans ejers hustru prøver at forføre ham
• Ejeren skælder hustruen ud for dette
• Hustruen demonstrerer overfor byens kvinder, at ‘ja, Josef ER lækker…’
• Hustruen erklærer at Josef enten skal føje hende, eller havne i fængslet
• Josef vælger fængslet
• En af Josefs medfanger får job ved kongens hof, og anbefaler Josef som drømmetyder
• Kongen viser sig at være Josefs tidligere ejer (det må formodes at have stået klart fra begyndelsen for alle andre end læseren)
• Før Josef går med til at blive løsladt, så spørger han til de kvinder der skar sig selv i hænderne over, hvor lækker han var
• Kongen spørger til disse kvinders forsøg på at forføre Josef, og de indrømmer blankt deres ’synd’
• Med ordene ‘Nu er sandheden kommet for en dag’, indrømmer dronningen at hun prøvede at forføre Josef
• Kongen betror Josef med et job i forrådskammeret
• Josefs brødre ankommer til hoffet. Josef genkender dem, de genkender ikke ham.
• Josef beder brødrene bringe ham en af deres brødre
• Josef argumenterer for at broderen skal bringes til ham med henvisning til egen gæstfrihed
• Josef truer med ikke at give brødrene tilmåling medmindre de bringer broderen til ham
• Josef beordrer at brødrenes handelsvarer skal placeres i deres oppakning
• Brødrene beder faderen om at sende broderen afsted sammen med dem
• Brødrene finder deres egne varer i deres egen oppakning, og slutter på den baggrund at de vil skaffe forsyninger til deres folk og få en kamel-ladning korn oven i købet
• Josef får placeret sit drikkebæger i den savnede brors oppakning
• Da drikkebægeret findes tages broderen som slave
• Brødrene vender hjem til deres far, som ikke tror på deres historie
• Faderen sender brødrene tilbage til hoffet for at spørge til Josef og hans bror
• Brødrene tigger om almisse, men Josef spørger til ‘Josef og hans broder’
• Brødrene genkender Josef som deres bror
• Josef tilgiver dem, og beder dem dække deres fars ansigt med en skjorte så han kan se igen
• Alle tilgiver hinanden til sidst
• Josef indsætter sin far på Ægyptiens trone

CONFUSED? YOU BET YOUR ASS I’M CONFUSED…

Det er ikke nogen god historie. Det er ikke stor litteratur. Det er heller ikke middelmådig litteratur eller ringe litteratur. Det er en fuckin’ elendig litteratur. Hvis den historie er et omnipotent væsens bedste bud på et stykke skønlitteratur, så kan jeg ikke længere lide skønlitteratur.

Koran Blogging fortsætter snarest med Sura 13, al-Ra’d, Tordenen.