Bohemian Rhapsody

MUSLIMER ER MEGET BEDRE END DERES GUD!

Det store Koran Blogging Projekt på BohemianRhapsody.dk præsenteres her, og min K.B.A.Q (nu med inholdsfortegnelse) kan læses her. Man kan selv søge i den danske oversættelse af Koranen her.

Jeg er nået til Sura 11, Hud. Hud er både det danske og arabiske navn på suraen. Den er opkaldt efter profeten Hud, som vi også har stiftet bekendtskab med her. Men det er profeten Noah, og og ikke Hud som suraen fokuserer på.

VI SENDTE NOAH UD TIL HANS FOLK…

Noah er sendt af Gud, og han møder ‘hans folk’ med ordene:

Sura 11:25-26: Jeg er jer en tydelig advarer. Tjen ikke andre end Gud! Jeg frygter på jeres vegne straffen på en pinefuld dag.

Hvis man selv føler et behov for at understrege at ens advarsler er tydelige, så er det nok fordi at advarslerne ikke var tilstrækkeligt tydelige til at begynde med. Og ‘de øverste blandt hans folk, som var vantro’ møder Noah’s advarsler med følgende ord:

Sura 11:27: Vi kan se, at du kun er et menneske ligesom os; vi kan se, at det kun er de mest ringeagtede af os, der følger dig, rent ud sagt; vi mener ikke, at I har noget fortrin frem for os, og vi tænker, at I lyver.

Hvilke umådeligt vise argumenter fra mine fæller ud i vantroen!

‘Vi kan se, at du kun er et menneske ligesom os’.

Det er modargumentet over alle modargumenter. Hvis Koranen vitterligt er dikteret/inspireret/påvirket af et omnipotent væsen, hvorfor forekommer den så at være skabt, formidlet og fortolket af ‘mennesker ligesom os’. Argumentet der henviser til ringeagt betragter jeg som en OM’er, men det følges heldigvis af:

‘…vi mener ikke, at I har noget fortrin frem for os, og vi tænker, at I lyver.’

Og det er så det næste gode argument mod at Koranen skulle være guddommeligt dikteret/inspireret/påvirket. Det er ikke fordi at økonomien, folkesundheden, det politiske liv m.m. i den islamiske verden efterlader tydelige tegn på at muslimer skulle stå i særlig gunst hos et væsen der iflg. eget udsagn er ‘i stand til alt’.

HE TOOK HIS BALL AND WENT HOME…

Noah prøver at svare igen med adskillige ‘argumenter’, bl.a. nedenstående fortræffelighed:

Sura 11:28: Hvad mener I: Hvis jeg har et klart bevis fra min Herre at holde mig til, og Han har vist mig barmhjertighed fra sig, og dette er usynligt for jer; skulle vi da påtvinge jer det, skønt I hader det?

De vantro bider ikke på overstående ‘argument’, og så går Noah i trods. He took his ball and went home. For efter at Noah har brugt adskillige verselinier på hans mislykkedes argumentation, så får han følgende meget belejlige åbenbaring:

Sura 11:36-37: Kun de af dit folk vil tro, som allerede tror. Græm dig ikke over, hvad de gjorde! Lav skibet under Vort opsyn og efter Vor åbenbaring! Tal ikke mere til Mig om dem, der handler uret! De vil blive druknet.

Hvorfor også spilde sin tid på folk, som man er uenig med? Hvad kan man lære at folk, som ikke mener præcis det samme som en selv? Hvorfor ikke koncentrere sig om at bygge et skib, som både kan bruges til at frelse de troende, og til at rette hån og spot mod de druknende vantro?

Sura 11:38-39: Mens han lavede skibet, spottede de øverste blandt hans folk ham, hver gang de kom forbi. Han sagde: “Hvis I spotter os, vil vi engang spotte jer på samme måde, som I nu spotter! Da skal I få at se, over hvem der kommer en vanærende straf; på hvem en varig straf vil slå ned.”

Så ikke alene vil Noah sejle rundt og se de vantro drukne omkring ham, han vil søreme også udnytte lejligheden til at spotte de druknende. Endnu engang er muligheden for at håne de vantro en integreret del af frelsen (noget som tidligere er blevet illustreret her).

Endelig kommer den velsignede dag, hvor Noah får følgende åbenbaring:

Sura 11:40: “Last skibet med et par af hver, med din familie, bortset fra ham, som ordet på forhånd er sagt over, og med dem, der tror!”

Noah svarer:

Sura 11:41: “Stig om bord!” sagde han. “Lad det sejle og ankre op i Guds navn! Min Herre er tilgivende og barmhjertig.”

Gud er ved at gøre antrit til at udrydde langt størstdelen af menneskeheden. Han vil drukne alle dem der ikke tror. Han vil drukne alle dem der begår tankeforbrydelser. Og Noah kalder ham ’tilgivende og barmhjertig’. SAY WHAT???

Hvis du som undertegnede var 15 år gammel i 1991, så minder det om Extreme og deres ‘More Than Words’-ballade.

MORE THAN WORDS

Saying I love you
Is not the words I want to hear from you

Dybt i mit hjerte er jeg ligeglad med om Gud kommer med åbenbaringer vedrørende egen barmhjertighed. Vi har sultne børn i Afrika, og tilbage på Noahs tid står spædbørn, gravide, gamle mennesker, ufødte børn, samt alle verdens kænguruer (minus 2) foran druknedøden. Nogle gange er ‘I love you’ dybt utilstrækkeligt.

Its not that I want you
Not to say, but if you only knew
How easy it would be to show me how you feel

Jeg har intet imod erklæringerne om barmhjertighed. Men her har vi at gøre med et væsen, som har skabt jorden, havene og himlen, og som iflg. egne gentagne udsagn er ‘i stand til alt’. How easy it would be to show me how you feel… Gud er i stand til alt. Fred, frihed og lykke til alle burde være det mindste man kunne forlange fra et omnipotent væsen. Hvorfor bliver vi så spist af med Darfur, Srebenica, AIDS, jordskælv, krig, forurening, død og ødelæggelse?

More than words is all you have to do to make it real

Jeg har ikke brug for flere tomme ord fra Guds side. Jeg har ikke brug for flere erklæringer om egne fortræffeligheder. Jeg vil se konkrete handlinger.

Then you wouldnt have to say that you love me
Cos I’d already know

Forestil dig at den ene Sura efter den anden opfordrede de troende til at tage de vantro i hænderne og synge ‘…og selvom der er forskel på os to, så er vi gode venner kan du tro…’ Ville der så være brug for at omtale Guds barmhjertighed med jævne (og alt for korte) mellemrum?

Men i Sura 11 er Gud ikke andet end druknedøden for tankeforbrydere akkompagneret af tomme ord om barmhjertighed. Det er en horribel historie, men det har ikke forhindret en lang række legetøjsproducenter i at lave legetøj over temaet Noahs Ark (bare se her).

HVEM FANDEN KØBER DEN SLAGS TIL DERES BØRN?

SURA 7, AL-A’RAF, REWIND…

Resten af suraen byder på en gennemgang af profeterne Hud, Salih, Lot, Suyab og Moses’ virke. Præcis ligesom Sura 7, som jeg behandler her. Moses’ karriere skiller sig ud, da han er den eneste af de fem profeter, som får sit folk bag sig. Men Hud, Salih, Lot og Shuyab bliver afvist af deres egne. Lad os se nærmere på, hvordan Gud reagerer på afvisningen af hans udsendinge:

Hud, profeten fra Ad:

Sura 11:60: I denne verden var de forfulgt af forbandelse, og det samme vil de være på opstandelsens dag. Ād troede ikke på deres Herre. Bort med Ād, Hūds folk!

Salih, profeten fra Thamud:

Sura 11:67-68: Da kom skriget over dem, der handlede uret, og om morgenen lå de livløse i deres boliger, som havde de aldrig levet i rigdom dér. Thamūd troede ikke på deres Herre. Bort med Thamūd!

Lot, profeten fra Parts Unknown:

Sura 11:82-83: Da Vor afgørelse faldt, omstyrtede Vi byen og lod det regne ned over dem med sten på sten af brændt ler, mærket hos din Herre. Den er ikke så langt borte fra dem, der handler uret.

Shuyab, profeten fra Maydyan:

Sura 11:94-95: Da kom skriget over dem, der handlede uret, og om morgenen lå de livløse i deres boliger, som havde de aldrig levet i rigdom dér. Bort med Madyan, som også Thamūd er borte!

Vi skal til det igen. Vi skal lege en leg, som vi har leget før (bl.a. her). Vi skal lege:

PRØV LIGE AT FORESTIL JER AT NOGEN TAGER DETTE ALVORLIGT…

Jeg vil gerne bede læseren om at forestille sig, hvordan det må være at tage de overstående Koranvers til efterretning som evigtgyldige sandheder åbenbaret af Gud.

Gud starter flot. I overensstemmelse med alle demokratiske regler, så begynder han (via hans profeter) at argumentere. Men når hans synspunkter ikke vinder genklang, så går han i masseødelæggelses-mode. Når Gud ikke kan vinde diskussionen, så myrder han kvinder, mænde, børn, voksne, unge, gamle, syge, svage, stærke, rige, fattige, hvem-som-helst.

Prøv lige at forestille dig, hvad det gør ved ens verdensopfattelse af lovprise en Gud, hvis modus operandi er mord på enhver der er uenig med ham.

Heldigvis hører til det undtagelserne at muslimer går amok i en masseødelæggende blodrus (selvom de seneste år har budt på lidt for mange forsøg til min smag). Langt de fleste muslimer lever et jordisk liv. Langt de fleste muslimer har en jordisk moral, ikke en guddommelig moral. Det bør vi prise os lykkelige for. Ikke alene er langt de fleste muslimer bedre end Koranen (hvilket jeg argumenterer for her). Muslimerne er oven i købet bedre end deres Gud.