De Gør Ikke Nogen Fjende Fortræd, Uden At En Retfærdig Handling Derved Bliver Dem Tilgodeskrevet
Det store Koran Blogging Projekt på BohemianRhapsody.dk præsenteres her, og min K.B.A.Q (nu med inholdsfortegnelse) kan læses her. Man kan selv søge i den danske oversættelse af Koranen her.
Jeg var ved at læse Sura 9, al-Tabwa, Omvendelse. En sura som handler om at føre krig mod de vantro. Gud har slået en handel af med de troende, de troende kan få Paradis, og til gengæld skal de troende kæmpe ’til al religion tilhører Gud”:
Sura 9:111: Gud har købt de troendes liv og ejendom af dem mod, at de vil få Haven: De skal kæmpe for Guds sag, dræbe og selv blive dræbt – som et sandfærdigt løfte, der påhviler Ham, i Toraen, Evangeliet og Koranen. Hvem er vel mere tro mod sit løfte end Gud? Så glæd jer over den handel, som I har sluttet! Det er den vældige sejr.
Sura 9:120: …For ingen tørst, udmattelse eller sult rammer dem for Guds sag, de tager ikke ét skridt, der ophidser de vantro, og de gør ikke nogen fjende fortræd, uden at en retfærdig handling derved bliver dem tilgodeskrevet. Gud vil ikke lade lønnen til dem, der handler godt, gå tabt.
Jeg er kørt en smule sur i at skulle kommentere det forhold at Koranen opfordrer de troende til at myrde mig. Så jeg vil prøve at fokusere på, hvad Sura 9 ellers bringer på banen udover voldsforherligende retorik som f.eks. de to nedestående linier:
Sura 9:52: Men for jer venter vi, at Gud skal ramme jer med en straf, enten fra Ham selv eller ved vor hånd. Vent blot!
Sura 9:73: Profet! Bekæmp de vantro og hyklerne! Vær skånselsløs mod dem!
Den slags vil dagens post overhovedet ikke beskæftige sig med. Så hvad har Sura 9 ellers at byde på?
ALMISSERNE SKAL KUN GÅ TIL DE FATTIGE OG NØDLIDENDE, TIL DEM, DER ARBEJDER DERMED…
Almisser er et af de helt store temaer i Koranen, og et tema som jeg ikke har givet tilstrækkelig opmærksomhed indtil nu. Det er nok fordi at det er et tema, som er stoppet ind mellem opfordringer til at myrde mig, min familie og de fleste af mine venner. Der har været andre ting der er løbet med opmærksomheden.
Men almisser er et vigtigt tema i Koranen, og i Sura 9 behandles det i flere verselinier. Grundreglerne fremsættes her:
Sura 9:60: Almisserne skal kun gå til de fattige og nødlidende, til dem, der arbejder dermed, til dem, hvis hjerte skal vindes, til slaverne og de forgældede, til Guds sag og til den vejfarende; dette som en forordning fra Gud. Gud er vidende og vis.
Det er totalt i orden. Det er et fremragende udgangspunkt, men der er et enkelt forbehold, som generer mig: Kun de troende må give almisser:
Sura 9:53-54: Sig: “Om I giver bort frivilligt eller under tvang, så vil det ikke blive modtaget fra jer. I er gudløse folk.” Det eneste, der er til hinder for, at det, de giver bort, bliver modtaget, er, at de ikke tror på Gud og Hans udsending, at de kun uvilligt møder frem til bønnen, og at de kun modvilligt giver bort.
Men dette mindre sympatiske forbehold opvejes til fulde at den omsorg, som Koranen viser for fattige folk. Ingen skal ringeagte en donor for hans begrænsede midler:
Sura 9:79: De, der ser skævt til dem af de troende, der frivilligt giver almisse, og spotter dem, der kun med besvær kan få råd, dem vil Gud spotte. De har en pinefuld straf i vente.
Men hvad gør man, hvis man slet ikke har nogle midler til at give almisse?
Sura 9:91: De svage, de syge og dem, der ikke har råd til at give noget bort, skal ikke føle nogen skyld, hvis de blot er oprigtige over for Gud og Hans udsending. De, der handler godt, dem kan man ikke gribe ind over for. Gud er tilgivende og barmhjertig.
Hvad hvis man har råd til at give almisse, men bare ikke gider?
Sura 9:93: Det er kun dem, der beder dig om fritagelse, selvom de er rige, som man kan gribe ind overfor.
Sura 9:103: Tag almisse af deres ejendom for at rense og lutre dem, og velsign dem!
Det er jo den gode gamle ‘yde efter evne, nyde efter behov’. En smuk tanke, som ulykkeligvis altid ender med at en eller anden central myndighed nok skal bestemme dine evner til at yde og dine behov for at nyde. Men tanken er smuk, og Koranens ord om almisser er smukke.
Bare synd at de smukke ord om almisser falder imellem ‘perler’ som denne:
Sura 9:123: I, der tror! Bekæmp dem af de vantro, der er i nærheden af jer! Lad dem finde jer skånselsløse!
RELIGION ER IKKE SPOR MORSOMT
Nej, det er ej. Det afsløres med al ønskelig tydelighed at følgende replik-skifte:
Sura 9:65-66: Hvis du spørger dem [de vantro], vil de sige: “Vi lod blot munden løbe og spøgte.” Sig: “Gjorde I nar ad Gud og Hans tegn og Hans udsending?” Kom ikke med undskyldninger! I er blevet vantro efter at have været troende.
Og det er meget ærgeligt, at det er vantro at gøre nar af Gud, Hans tegn eller Hans udsending. Det er især ærgeligt fordi den flinke forfatter bag striben Jesus&Mo har svaret min mail-forespørgsel m.h.t. at bruge hans striber på min blog. Hans svar lød:
Hi William You are welcome to use as many J&M strips as you wish on your blog. The comic is licensed under this creative commons license. Good luck with your project, and thank you for your interest in J&M. Regards,
Og det gør det bare ekstra ærgeligt, at jeg selvsamme dag som jeg modtager mailen kommer forbi Sura 9:65-66, som gør mig opmærksom på at det er vantro at gøre nar af Guds Udsending. Så der bliver desværre ikke nogle Jesus&Mo-tegneserier på denne blog, og I kommer til at gå glip af små vidundere som f.eks.:
Ligesom jeg ikke føler at jeg kan trykke en tegning som den nedenstående, da jeg på ingen måde ønsker at give det indtryk at jeg gør nar af Profeten Muhammed.
Koran Blogging Projektet fortsætter snarest med en sura, hvis indhold endnu er mig ubekendt, men hvis titel minder mig om to rock-grupper, som jeg på forskellige tidspunkter af mit liv har holdt meget af: Inside The Whale og Weezer. Men titlen og min tolkning af suraens indhold må vente lidt endnu…
