Bohemian Rhapsody

Det store Koran Blogging Projekt på BohemianRhapsody.dk præsenteres her, og min K.B.A.Q kan læses her. Den nye og udvidede inledning fra forrige post er droppet, da jeg vil tiltro mine læsere fornuft nok til at konsultere de to links i den indledende sætning før de kommer med overordnede betragtninger om Koran Blogging Projektet.

OKAY, JEG INDRØMMER DET… JEG ER NÆSTEN LIGE SÅ USTRUKTURERET SOM KORANEN

Jeg har adskillige gange prøvet at etablere et fast format for mine indlæg i Koran Blogging Projektet, men ingen af formatterne synes at vare ved. Det må I have mig tilgivet for. Dette indlæg er skrevet efter ‘jeg læser lidt, jeg skriver lidt, jeg klikker på Publish’-metoden.

MÅSKE VIL I FINDE BARMHJERTIGHED!

Jeg har læst Sura 7 al-A’raf – De høje stader – og jeg har tænkt mig at behandle suraen over 2 indlæg. Det tredje-sidste vers i al-A’raf lyder:

Sura 7:204: Når Koranen bliver læst op, skal I lytte til den og være stille! Måske vil I finde barmhjertighed!

Tjah… Når der står ‘måske vil I finde barmhjertighed’, så byder sprogets logik at man kan læse ‘måske vil I ikke finde barmhjertighed’ ind i det. Så måske/måske ikke finder vi barmhjertighed i Koranen, lad os begynde forfra med al-A’raf, og se hvad det kan blive til.

JEG SIGER ‘MÅSKE’, JEG LOVER IKKE NOGET…

Den der med at sidde helt stille og lytte til oplæsningen af Koranen i et spinkelt håb om at finde barmhjertighed holdt kun 15 sekunder for allerede i den 4. verselinie finder vi følgende:

Sura 7:4: Hvor mangen en by har Vi ikke tilintetgjort! Vor vælde kom over den om natten, eller mens de holdt middagshvil.

Og hvad skal denne tilintetgørelse af byer så gøre godt for? Som det kendes fra en anden berømt bog, så skal vi helt tilbage til Adam for at finde de alt andet end rimelige årsager til Guds vrede. Eva nævnes ikke ved navn (Jesus’ mor Maria er den eneste kvinde der nævnes ved navn i Koranen), men der refereres til Adams hustru. al-A’raf redegør for hvodan Gud skabte Adam og da englen Iblis (Islams svar på Satan) nægter at bøje sig for denne skabning af ler, så bliver Iblis udstedt fra himlen efter følgende ordveksling med Gud fra Sura 7:15-17:

Iblis: Fordi Du har vildledt mig, vil jeg ligge på lur efter dem på Din lige vej; så vil jeg komme til dem, forfra og bagfra, fra deres højre og venstre side! Du vil ikke finde ret mange af dem taknemmelige.

Gud: Gå ud herfra, foragtet og fordrevet! Hvis nogen af dem følger dig, vil Jeg fylde Helvede med jer alle!

Iblis lokker Adam og hans hustru til at spise af et bestemt træ, som i modsætning til den anden berømte bog ikke kaldes Kundskabens Træ. Eventuelle særlige egenskaber ved træet forbliver upåtalte, og forbudet fremstår helt vilkårligt i Koranen. Men da Adam (og hans hustru) spiser af træet, så udspilles følgende dialog fra Sura 7:22-24:

Gud: Har Jeg ikke forbudt jer dette træ? Har Jeg ikke sagt til jer, at Satan er jer en åbenlys fjende?

Adam (og hans hustru): Herre! Vi har handlet uret mod os selv! Hvis Du ikke tilgiver os og forbarmer Dig over os, vil vi være blandt de fortabte.

Gud: Stig ned! I skal være fjender indbyrdes. På jorden skal I have et opholdssted og nyde livet for en tid.

Man skulle tro, at ‘hvis Du ikke tilgiver os og forbarmer Dig over os, vil vi være blandt de fortabte’ ville have haft en større effekt på et barmhjertigt og omnipotent væsen.

PRØV LIGE AT FORESTIL JER AT NOGEN TAGER DETTE ALVORLIGT…

Vi nærmer os helvede, og jeg vil gerne bede læseren om at gøre sig en næsten overnaturlig anstrengelse, mens vi fortsætter læsningen. Jeg vil gerne bede læseren om at forestille sig, hvordan det må være at tage de nedenstående Koranvers til efterretning som evigtgyldige sandheder åbenbaret af Gud:

Sura 7:33: Min Herre forbyder kun de skamløse handlinger, både åbenlyst og i det skjulte, synd, vold med urette, at I sætter noget ved Guds side, hvorom Han ikke har sendt nogen bemyndigelse ned, og at I siger om Gud, hvad I ikke ved.

Jeg burde strengt talt gøre holdt og brokke mig over at tankeforbrydelser (‘sætte noget ved Guds side’) og ytringer (‘siger om Gud, hvad I ikke ved’) sidestilles med mord, men der er større og væsentligere ting på vej, og jeg iler videre.

Sura 7:40-41: Himlens porte vil ikke blive åbnet for dem, der kaldte Vore tegn for løgn og hovmodigt afviste dem. De kommer ikke ind i Haven, før en kamel kan klemme sig gennem et nåleøje. Således gengælder Vi dem, der forbryder sig. De vil få Helvede til hvilested og som tæpper over sig. Således gengælder Vi dem, der handler uret.

Det er nu at jeg vil bede læseren om at forestille sig, hvordan det må være at tage disse ord alvorligt.

JEG MENER DET: PRØV LIGE AT FORESTIL JER AT NOGEN TAGER DETTE ALVORLIGT…

Forestil dig at du er overbevist om at der er mennesker, som alene igennem deres tanker og ytringer om ‘Vore (dvs. Guds) tegn’ har fortjent en evig straf. Forestil dig at du er overbevist om at et omnipotent væsen mener at evig ild, pine og plage er en passende respons på handlinger og ytringer i forhold til ‘Vore tegn’. Ville det ikke falde dig naturligt at ringeagte disse mennesker? Ville det ikke findes svært at etablere et entusiastisk forsvar for ytringsfriheden, hvis den omfatter ytringer som sender afsenderen til evige pinsler og evige plager?

Prøv så at forestil dig at du tager Koranens ord om Haven alvorligt, ‘haver med rindende floder’, ‘frugt til underhold’ og ‘rene hustruer’ til evig tid.

Sura 7:43: Der vil blive råbt til dem: “Dette er Haven. Den har I fået i arv for det, som I gjorde.”

Haven er ikke alene din slut-destination, den er din fortjeneste. Det liv som du lever vil blive belønnet med Haven ‘i arv for, det som [du] gjorde’. Hvis du tror dette, hvis du virkeligt er overbevist om at Sura 7:43 redegør for en ubestridelig kendsgerning, hvad gør det så ikke for dit selvbillede? Det er ikke længere din egen, lille fedtede hverdag som du kæmper dig igennem efter bedste evne. Nej, du er ved at gøre dig berettiget til evig luksus.

Og hvad med den jordiske pre-mortem relation mellem Havens kommende beboere og Ildens kommende beboere?

Sura 7:44: De, der hører til i Haven, vil råbe til dem, der hører til i Ilden: “Vi har fundet, at det, som vor Herre lovede os, er sandt. Har I også fundet, at det, som jeres Herre lovede jer, er sandt?”

Prøv at forestil dig at du dybt i din oplevelse af dit eget inderste væsen tror på at du en dag vil stå i Haven og råbe hånord ned til de vantro i Ilden. Og prøv at forestil dig, at du i ramme alvor forventer følgende respons fra ‘de, der hører til i Ilden’:

Sura 7:44-45: …en udråber blandt dem forkynder: “Guds forbandelse hviler over dem, der handler uret, over dem, der lægger hindringer på Guds vej og ønsker den skæv, idet de fornægter det hinsidige!”

Med andre ord, en skønne dag vil du høre de vantro forkynde at du havde ret og de tog fejl. Enhver strid om de tankeforbrydelser og ytringsforbrydelser de vantro har begået vil blive afrundet som en tilståelsessag. Prøv så at forestil dig at du vil høre de vantro råbe tigge dig:

Sura 7:50: De, der hører til i Ilden, vil råbe til dem, der hører til i Haven: “Lad noget vand flyde over til os, eller noget af det, hvormed Gud forsørger jer!”

Og forestil dig så at dit svar på denne hjerteskærende bøn om vand og føde blot vil være:

Sura 7:50: De siger: “Begge dele har Gud erklæret forbudt for de vantro, der tog deres religion som adspredelse og tidsfordriv, og som det jordiske liv har forblindet.”

STOP LIGE I 10 SEKUNDER. PRØV EN SIDSTE GANG AT FORESTILLE JER AT DETTE BLIVER TAGET ALVORLIGT…

Jeg ved ikke, hvad I har fået ud af alle disse ‘prøv at forestil jer’-opfordringer jeg er kommet med. Men hvis jeg skulle tage indholdet af al-A’raf til efterretning som ubestridelige sandheder, så ville jeg nok nå følgende konklusioner:

• De 5.500.000.000 ikke-muslimer som lever her på Jorden (og en stor portion af muslimerne) er ringere end værdiløse

• De handlinger de begår gør dem fortjent til evig tortur

• Jeg er troende, og jeg får rindende floder, rene hustruer og frugt i overmål efter min død. Den luksus er min fortjente belønning for de handlinger jeg udfører i dette liv

• Når jeg først er kommet op i Haven, så vil jeg med Guds vidende og velsignelse opføre mig som en total psykopat overfor de vantro. Jeg vil råbe hånord efter dem mens de tortureres, og når de tigger om en lille del af min overflod af vand og frugter, så vil jeg afvise dem.

Hvordan kan man undgå at det præger ens dagligdag, at man bærer på en overbevisning om at man til evig tid vil leve i luksus, mens man råber hånord efter vantro der undergår tortur?

Det har krævet utroligt store cojones at afslutte denne sura med at skrive; Når Koranen bliver læst op, skal I lytte til den og være stille! Måske vil I finde barmhjertighed!

Men måske vil vi finde barmhjertigheden i forbindelse med den kommende gennemgang af resten af al-A’ram.

Inden da vil jeg anbefale at man læser den interessante kommentar fra ‘Bare kald mig Chresten’ ovre i Jesus i Koranen. BkmC afslører at Koranens forfatter har en slående mangel på viden om Jødedommen, hvilket kan føre til overvejelser om på hvilket grundlag Koranens forfatter igen og igen kalder jøderne for løgne og vantro.