Bohemian Rhapsody

Det store Koran Blogging Projekt på BohemianRhapsody.dk præsenteres her. Jeg er nået til Sura 6 al-An’am, Kvæget, og jeg vil i denne post dække de første 79 verselinier. Og der er desværre ingen anden overskrift som er dækkende, end den i ser over denne tekst. Jeg vil gerne prøve at afstå fra at virke stødende, men min læsning af al-An’am efterlader mig uundgåeligt med den overskrift, så lad mig prøve at retfærdiggøre den:

KORANEN ER DÅRLIGT SKREVET

Jamen, det er den bare. Jeg har dækket emnet før, og jeg kommer til at dække emnet igen. Koranen gentager sig selv, den er ustruktureret og jeg er nået til side 101 og jeg er endnu ikke nået til en historie som strækker sig ud over en enkelt side. Hvad Koranen mangler i literær mangfoldighed kompenserer den for ved at gentage et par fortærskede idéer igen og igen. Lad os se nærmere på de første 20 linier af al-An’am, og hvilke emner der bliver behandlet. Jeg har prøvet at fremdrage essensen af hver af de 20 første linier:

1: Gud er mægtig, de vantro er slemme

2: Gud er mægtig, de vantro er slemme

3: Gud er mægtig

4: Gud er mægtig, de vantro er slemme

5: De vantro er slemme

6: Gud er mægtig, de vantro vil blive pint

7: Gud er mægtig, de vantro er slemme

8: Gud er mægtig, de vantro er slemme

9: Gud er mægtig, de vantro er slemme

10: Gud er mægtig, de vantro vil blive pint

11: Gud er mægtig, de vantro vil blive pint

12: Gud er mægtig, vær troende, de vantro er slemme

13: Gud er mægtig

14: Vær troende

15: Vær troende, de vantro vil blive pint

16: Vær troende, det vil blive belønnet

17: Gud er mægtig

18: Gud er mægtig

19: Vær troende

20: Vær troende, de vantro er slemme

Den opmærksomme læser vil bemærke at nogen af emnerne går igen. Formuleringerne er forskellige, men jeg kan ikke se andet at Sura 6:13: ‘Ham tilhører, hvad der dvæler i natten og i dagen. Han er Den Hørende og Den Vidende.’ skulle være væsensforskellig fra Sura 6:18 ‘Han har magten over sine tjenere. Han er Den Vise og Den Indsigtsfulde.’ Jeg har ingen betænkeligheder ved at reducere dem begge til ‘Gud er mægtig’.

GUD ER PSYKOPAT

Jamen, det er han altså bare. Jeg er godt klar over, at det ikke er pænt sagt. Men den måde Koranen fremstiller dommedag efterlader mig med indtryk af Dommedag som værende en lille forsmået mands hævnfantasi. Det er barnlige drømme, som vi præsenteres for. Gud er hoverende på dommens dag:

Sura 6:22: ‘På den dag, hvor vi forsamler dem alle. Da vil Vi sige til dem, der satte andre ved Guds side: “Hvor er nu det, som I hævdede var ved Guds side” Sura 6:23: Da vil deres eneste fristelse være at sige: “Ved Gud, vor Herre! Vi har ikke sat nogen ved Guds side!” Sura 6:24: Se, hvor de lyver for sig selv, og hvor det, som de har fundet på, bliver borte for dem!’

Gud er ikke alene et omnipotent væsen. På den yderste dag håner han sine ofre, og udstiller dem for hans troende – hvem andre end hans rettroende publikum kan ‘Se, hvor de lyver…’ være rettet mod? Det er et frydefuldt syn at se de vantro blive sendt i ilden, et syn Gud under sine troende at se:

Sura 6:27: ‘Gid, du kunne se dem, når de bliver stillet overfor Ilden og siger: “Kunne vi blot blive sendt tilbage! Da ville vi ikke kalde vor Herres tegn for løgn; da ville vi være troende!”

Og som enhver god filmskurk, så har Gud forberedt en passende afskeds-salut til de vantro:

Sura 6:30: ‘Gid du kunne se, når de bliver stillet overfor deres Herre! Han siger: “Er dette ikke sandheden?” De siger: “Jo, ved vor Herre!” Han siger: “Så smag da straffen, fordi I var vantro!”

Men kan man kalde omnipotente væsner psykopatiske fordi de har skabt et helvede, hvor de med fryd sender folk ned for hvad de bærer i deres sind? Det mener jeg umiddelbart godt man kan, men den rygende pistol i mit ‘Gud er psykopat’-argument er at Gud påtager sig ansvaret for de vantros synder:

Sura 6:25: ‘Nogle af dem lytter til dig; men Vi har tildækket deres hjerte, så de intet forstår, og gjort dem tunghøre…’

Sura 6:39: ‘Gud lader, hvem Han vil gå vild og sætter, hvem Han vil, på en lige vej.’

Så de vantro er altså blevet vantro fordi Gud har tildækket deres hjerter? Gud lader folk gå vild? Og det er de folk, som Gud vil sende ned i ilden med ordene: ‘Så smag da straffen, fordi I var vantro!’

Faktisk ender ‘Gud er psykopat’-sagen som en tilståelses-sag i form af følgende 2 suraer:

Sura 6:44: ‘Da de havde glemt, hvad de var blevet påmindet om, åbnede Vi portene til alting for dem; og netop som de frydede sig over, hvad de havde fået, faldt Vi uventet over dem. Da blev de fortvivlede.’ Sura 6:45: ‘Så blev de folk, der handlede uret, udryddet til sidste mand. Lovet være Gud, menneskenes herre.’

I rest my case.

ABRAHAM ER EN IDIOT

Jamn, det er han altså bare. Sorry! Abraham, patriarken fra Det Gamle Testamente, spiller også en rolle i Koranen. I Sura 5:74 brokker han sig over at hans far Azar gør sine afgudsbilleder til guder, og Guds respons er som følger:

Sura 5:75: Således lod Vi Abraham se himlenes og jordens rige, for at han kunne blive en af de faste i troen: Sura 5:76: Da natten sænkede sig over ham, så han en stjerne. Han sagde: “Dette er min herre!” Da den forsvandt i horisonten, sagde han: “Jeg elsker ikke noget, der forsvinder i horisonten”‘

Således gør Abraham en fin, lille livserfaring. Stjerner forsvinder i horisonten, og hvorfor kaste sin kærlighed på et midlertidigt fænomen? At nattens stjerner forsvinder i horisonten burde ikke overraske et voksent menneske, men det er da bedre sent end aldrig at Abraham gør sig den opdagelse. Men bliver Abraham så klogere af den erfaring? Nope!

Sura 5:77: Da han så månen stige op, sagde han: “Dette er min Herre!”…

Han gør sig den erfaring, at han ikke kan elske et himmellegeme, da det forsvinder i horisonten… …og straks derefter kaster han hans kærlighed på månen!!! Hvor dum har man lov at være? Det kan på ingen måde undskyldes ved henvisning til at Abraham er et produkt af hans samtid, hans kulturs manglende videnskabelige fremskridt eller lignende. På intet tidspunkt, i ingen kultur, i intet samfund har et voksent menneske haft en legitim undskyldning for ikke at vide at månen forsvinder i horisonten. Og hvordan reagerer Abraham så, da månen endelig forsvinder i horisonten:

Sura 5:77 …fortsat: ‘Da den forsvandt i horisonten, sagde han: “Hvis ikke min Herre retleder mig, vil jeg være blandt de folk, der går vild!”

Total fortvivlelse over at han nu for 2. gang er bevidst om at et himmellegeme forsvinder i horisonten. Hvad fanden havde manden regnet med??? Det er sket tusindvis af gange i hans liv, og det går udover min fatteevne, at han kan fortvivles over at det sker igen. Men bliver Abraham i det mindste klogere af at få sin erfaring med himmelelegemer bekræftet?

Sura 5:78: Da han så solen stige op, sagde han: “Dette er min Herre! Den er større”…

Dette er på sådan et tidspunkt at man må lægge Koranen fra sig, gå en tur langs havnen, finde et afsides sted og råbe af fulde lunger: ‘Hvor dum har man fuckin’ lov at være, din snot-fuckin’-åndsvage idiot… …det er et fuckin’ himmellegeme for fanden, det går ned ligesom de to andre. FUCKIN’ SPADE!

Efter et sådant udbrud, så er man til gengæld også parat til at sætte sig til tasterne igen, og gengive fortsættelsen:

Sura 5:78 ...fortsat: ‘…Da den forsvandt i horisonten, sagde han: “Mit folk! Jeg siger mig fri af det, som I sætter ved Guds side. Sura 5:79: Jeg vender mit ansigt mod den, der har skabt himlene og jorden, som en gudsøgende. Jeg er ikke en af dem, der sætter andre ved Guds side.”

Så efter en smuttur omkring en stjerne, månen og solen når Abraham frem til Gud, og han bliver patriark for den jødiske, den kristne og den islamiske tro. Hvis jeg var et omnipotent væsen, så ville jeg ikke fremhæve Abraham som en af mine fremmeste diciple. Oh, well…

Jeg håber, at jeg har formået at forsvare min overskrift. Jeg så ingen anden intellektuel hædelig måde at beskrive mine oplevelser med de første 79 verselinier af al-An’am, Kvæget. Jeg glæder mig til at fortsætte, hvor dette indlæg slap og jeg håber oprigtigt at resten af al-An’am ikke påbyder mig så konfrontatorisk en overskrift.