Den Som Dræber Et Menneske, For Ham Er Det Som At Have Dræbt Hele Menneskeheden
Det store Koran Blogging Projekt på BohemianRhapsody.dk præsenteres her. Jeg er nået til Sura 5 al-Maida - Bordet – og jeg vil dække de første 33 verselinier. Jeg vil bl.a. beskæftige mig med det berømte ‘Den som dræber et menneske, for ham er det som at have dræbt hele menneskeheden‘-citat. Men inden vi når så langt…
‘WHAT’CHA GONNA DO BROTHER, WHEN CUT-UP-TECHNIQUE RUNS WILD ON YOU?’
Jeg har før kritiseret Koranen for at være ustruktureret. Som jeg tidligere skrev:
Vi er langt fra Buddhas forkærlighed for punktopstilling. I perioder så minder Koranen om et værk skabt ved brug af cut-up-technique, dvs. at teksten er delt op i småstykker (cut-up), hvorefter den er sat tilfældigt sammen igen.
Lad mig bruge de første 32 verselinier af al-Ma-ida til at illustrere den pointe.
Sura 5:1: Fødevare-regler – alt kvæg er tilladt at spise medmindre det specifikt forbydes
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:2: Påmindelse om at opføre sig ordentligt under ‘den fredhellige måned’ (Ramadanen)
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:3: Liste over forbudt kød, som bl.a. omfatter selvdøde dyr, svinekød, dyr døde ved kvælning, stagning eller slag. Tvinges man af sult og nød til at bryde disse regler vil Gud tilgive det.
Sura 5:4: Hvis du træner et rovdyr til at fange dyr for dig, så er de dyr det fanger tilladt som føde.
Sura 5:5: Al anden føde er jer tilladt, ligesom enhver troende og ærbar kvinde er jer tilladt. Yup, kvinder og fødevarer sammenlignes.
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:6: Vask dig før din bøn. Kan man ikke finde vand, så skal muslimerne gå hen til ‘en god tør jordbund og gnide jeres ansigter og hænder dermed’.
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:7: ‘Ihukom Guds nåde over jer og Hans pagt…’ Vilkårlig indsat lovprsning af Gud.
Sura 5:8: ‘Vær retfærdig. Det ligger tættere på gudsfrygt. Frygt Gud!…’ Opfordring til retfærdighed med vilkårligt indsat opfordring til gudsfrygt
Sura 5:9: Påmindelse om Paradisets Have.
Sura 5:10: Påmindelse om Helvede til enhver der ‘kalder Vore tegn for løgne’.
Sura 5:11: Vær taknemmelig for at Gud beskyttede dig mod de vantro.
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:12: Påmindelse om Guds pagt med Israels børn.
Sura 5:13: Påmindelse om at Israels børn brød pagten, hvorefter Gud forbander dem. ‘Du vil altid se forræderi fra deres side’
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:14: Påmindelse om Guds pagt med de kristne, som de kristne brød ved at at glemme nogle ikke nærmere specificerede ‘påmindelser’.
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:15: Påmindelse om at Udsendingen (dvs. Muhammed) er kommet for at oplyse os.
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:16: Gud vil ‘lede dem, dem der følger Hans velbehag, ad fredens veje…’
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:17: Det er et udtryk for vantro at sige at ‘Gud er Messias, Marias søn’.
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:18: ‘Jøderne og de kristne siger: “Vi er Guds børn og de, som Han elsker” Sig: “Hvorfor straffer Han jer da for jeres synder? Nej, I er mennesker blandt dem, som Han har skabt…
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:19: Påmindelse om at Udsendingen (dvs. Muhammed) er kommet for at oplyse os. Igen, igen.
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:20: Påmindelse om at Moses sagde til sit folk: ‘Mit folk! Ihukom Guds nåde over jer…’
Sura 5:21: Moses fortsætter: ‘Gå ind i det hellige land, som Gud har foreskrevet jer!’
Sura 5:22: Folket tør ikke gå ind, da der ‘er nogle kæmpemæssige folk dér. Vi går ikke ind før de er gået ud!…’
Sura 5:23: ‘To mænd som Gud havde vist nåde’ opfordrer Israels børn til at kæmpe.
Sura 5:24: Folket tør ikke gå ind… igen, igen.
Sura 5:25: Moses beder Gud om at blive skilt fra sit gudløse folk.
Sura 5:26: Gud dømmer Israels børn til at vandre 40 år i ørkenen.
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:27: ‘Læs beretningen om Adams to sønner op for dem i sandhed!’ Ultrakort gennemgang af Kain og Abel-historien.
Sura 5:28: ‘Selvom du strækker hånden ud mod mig for at dræbe mig, vil jeg ikke strække hånden ud mod dig for at dræbe dig” Årh, hvor sødt! Lad os håbe at Gud ikke ødelægger den gode stemning i den næste verselnie.
Sura 5:29: ‘Jeg ser gerne, at du pådrager dig min synd såvel som din egen, så du bliver en af dem, der hører til i Ilden.’ Jeg kan ikke beslutte mig form om det er ‘dum’, ’selvudslettende’ eller ‘psykopatisk’ der bedste beskriver en person der er parat til at lade sig slå ihjel for at sende sin morder til helvede.
Sura 5:30: Kain dræber Abel, og Kain ‘blev en af de fortabte.’
Sura 5:31: Gud sender en ravn for at skrabe i jorden, hvilket får Kain til at udbryde denne non-sequitur: ‘Er jeg så svag, at jeg ikke kan gøre som denne ravn og skjule min broders lig!’
…And Now For Something Completely Different:
Sura 5:32: ‘Den som dræber et menneske, for ham er det som at have dræbt hele menneskeheden.’ Den linie kommer vi til at se nærmere på sammen med linie 33.
Koranen kan være en frustrerende bog at læse. Ikke kun på grund af indholdet, men fordi indholdet er ustruktureret. Det ville være befiende, hvis Gud holdt sig til at åbenbare om et emne af gangen, og måske oven i købet mestrede en punktopstilling fra tid til anden. Men hvis vi tilsidesætter teorien om at Koranen er åbenbaret af Gud, så har jeg et bud på en forklaring på at Koranen springer så meget.
Mange af de emner som berøres med 2-3-4 verselinier er også blevet berørt tidligere, og jeg tvivler ikke på at vi får dem at se igen senere. Dette grunder sikkert i at Koranen oprindeligt ikke var tænkt som et samlet værk, men som en serie af taler for et varierende publikum. Derfor var de mange gentagelser lige netop ikke gentagelser for publikum, men nye og afslørende oplysninger som nåede deres øre første gang. Det ændrer ikke ved at Koranen kan være en frustrerende tekst at arbejde med.
DEN SOM DRÆBER ET MENNESKE, FOR HAM ER DET SOM AT HAVE DRÆBT HELE MENNESKEHEDEN
Det er en af de smukkeste linier i Koranen, og det er bl.a. blevet valgt til den afsluttende scene til filmen ‘Gå Med Fred, Jamil’. Linien bliver citeret i bl.a. Jyllands-Posten og på Klaus Rothsteins blog. Der er kun en lille-bitte anke, som jeg har overfor dette Koranvers. Det står slet ikke i Koranen. Sura 5:32 lyder i sin helhed således:
Sura 5:32: ‘På grund af dette har Vi foreskrevet Israels børn, at hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om at han har dræbt alle mennesker. Og hvis nogen skænker et menneske livet, er det, som om han havde skænket alle mennesker livet. Vore udsendinge har bragt dem de klare beviser. Alligevel gik mange af dem derefter for vidt på jorden.
Enten er det uhæderligt at reducere Sura 5:32 til ‘Den som dræber et menneske, for ham er det som at have dræbt hele menneskeheden‘, eller også er det en uhæderlig oversættelse af Koranen som Ellen Wullf har præsteret. Jeg hælder til at tro det første.
Sura 5:32 har stadigvæk stor værdi. Jeg er villig til at medgive at der er væsensforskel på at dræbe en enkelt person for at få hævn og at dræbe hele menneskeheden. Der forekommer ikke nødvendigvis en legitimisering af hævndrab bare fordi denne forskel påpeges. Om drab er et rimeligt modsvar til skabelsen af fordærv afhænger af omfanget og naturen af den skabte fordærv. Et kvikt lille attentat-forsøg på Adolf Hitler ville for eksempel ikke kunne sidestilles med at dræbe hele menneskeheden. Man kan faktisk argumentere for at et sådant attentat-forsøg hører til ‘at skænke alle mennesker livet’-kategorien. Men hvis der ved fordærv forstås kamp for kvinde-rettigheder, homoseksualitet, åndsfrihed, religions-kritik, Muhammed-tegninger eller lignende, så synes jeg at et drab på grund af fodærv kan sidestilles med et drab på hele menneskeheden.
Efterhånden er jeg begyndt at pejle mig ind på Koranens idé om fordærv, og derfor kommer min begejstring for Sura 5:32 med visse forbehold. Det virker ikke som om at Sura 5:32 udelukker et morderisk korstog (halvmåne-tog???) mod de vantro. Det bliver ikke meget bedre af at Sura 5:33 tager tråden op og fortsætter således:
Sura 5:33: ‘Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet fra landet. Sådan er det. Der tilkommer dem vanære i denne verden, og i den hinsidige har den en vældig straf i vente.’
Jeg har svært ved at dele begejstringen for Sura 5:32, når den følges op af en opfordring til at dræbe, korsfæste og hugge lemmer af folk der spreder fordærv.
Hvad synes jeg så om brugen af det berømte ‘Den som dræber et menneske, for ham er det som at have dræbt hele menneskeheden‘-citat? Det forekommer mig at være en tolkning der tager udgangspunkt i tolkerens eget hjerte, og ikke i den tolkede tekst. Det forekommer mig groft sagt at være intellektuelt uhæderligt. Men som en stor filosof engang sagde: Det kan sgu’ da være fuckin’ ligegyldigt om det er intellektuelt uhæderligt.
Enhver person går til Koranen med en eller anden form for sorterings-mekanisme, og enhver person går fra Koranen med deres egen unikke tolkning. Hvis nogen læser Koranen og får lige netop ‘Den som dræber et menneske, for ham er det som at have dræbt hele menneskeheden‘ ud af det, så er det da kun vidunderligt. Jeg aner ikke, hvordan de er kommet derhen, men jeg er villig til at tage det til efterretning og det er vidunderligt. Mit projekt er en umiddelbar tolkning af Koranen, ikke at pådutte den enkelte muslim min tolkning af Koranen.
Hvis Omar Shargawi (instruktøren bag Gå med fred, Jamil) har taget et budkab til sig om at ethvert drab på et menneske kan sidestilles med drab på hele menneskeheden, så lad ham endelig gå i fred med det budskab i hjertet.
Jeg tager snarest endnu en omgang med Sura 5 al-Maida, og fortsætter hvor jeg slap.
NBPP said,
Wrote on October 10, 2008 @ 17:41
“Den som dræber et menneske, for ham er det som at have dræbt hele menneskeheden”
den tekst kan forstås på mange måder. en som har begået folkedrab fortolker (sikkert) teksten sådan her; “jeg har dræbt mange mennesker, men det gør ikke noget, for det er det samme som, at dræbt ét menneske.”
kun en idiot tænker sådan, men dem har vi altså mange af..
ps: jeg synes ikke man kan sammenligne et drab som et drab på hele menneskeheden. men teksten er sikkert ikke ment på den måde. den prøver vel bare at understrege at det er meget forkert at dræbe.
bohemianrhapsody said,
Wrote on October 10, 2008 @ 18:01
@ NBPP: Sjov omformulering. Den som dræber hele menneskehden for ham er det som at have dræbt et menneske. Den skulle jeg selv have fundet på… DAMN!
En folkemorder ville nok refere til undtagelsesklausulerne ‘uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet’. Jeg er da overbevist om at dem der folkemyrdede jøderne, sigøjnerne, bosniakkerne m.fl. har følt at det var passende hævn på folk der havde skabt fordærv i landet.
NBPP said,
Wrote on October 10, 2008 @ 19:54
“Sjov omformulering. Den som dræber hele menneskehden for ham er det som at have dræbt et menneske. Den skulle jeg selv have fundet på… DAMN!”
hehe
islam er hvad man gør den til. well. næsten..
bohemianrhapsody said,
Wrote on October 11, 2008 @ 17:51
…og så vælger jeg lige at copy/paste Ragnhilds indlæg fra ‘åben invitation’, så det også kan læses i dets rette kontekst.
Ranghilds ord:
KOMMENTAR TIL SURAH 5:33
Bismillah.
Først og fremmest det nævnte vers, sammen med det efterfølgende, i en (tilnærmelsesvis) oversættelse:
Allah har sagt: “Og straffen for dem, der bekriger Allah og Hans Sendebud, og stræber efter korruption (fasad) på jorden, er at de slås ihjel, (eller) korsfæstes, (eller) at deres hænder og fødder skæres af fra modsatte sider, eller at de fordrives fra landet. Dét skal være deres ydmygelse i denne verden og i det hinsides er der en voldsom straf for dem. Undtagen dem, der angrer før I får magt over dem, så vid at Allah er Tilgivende, Barmhjertig” (al-Ma’ida, 5:33-34).
Et par pointer:
- Ordet “bekriger” (yuharibuna) i verset, betyder at stjæle, røve, slå ihjel, sprede terror og rædsel og lignende (som angivet af bl.a. Imam al-Qurtubi, Imam al-Jassas, Ibn Kathir og andre)
I denne sammenhæng (dem, der bekriger Allah og Hans Sendebud) betyder det at bekrige Allahs tjenere og Profetens folk (Allahs fred og velsignelser være med ham) – dvs. der tales om de folk der overfalder og slår muslimer hjel, stjæler eller røver deres ejendomme osv., for det at bekrige Allahs tjenere er at bekrige Allah og Hans Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham). Dette er kort sagt, hvad der er angivet i adskillige tafsir værker, af Imam al-Jassas, Imam al-Qurtubi, Imam Ibn Kathir, Imam al-Razi, Imam al-Suyuti og en række andre).
- Udsagnet “Og stræber efter korruption på jorden”: Med jorden menes her muslimsk jord, og med korruption (fasad) menes her at de overfalder og begår røverier imod folk – muslimer og dhimmier – og stjæler deres ejendele, slår dem ihjel, terroriserer dem osv. (som angivet af bl.a. Imam al-Jassas, Imam al-Baydawi, og Imam Thana’uLlah Mujaddidi og andre).
- Partiklen “eller” (aw) i verset angiver her ikke at man kan vælge mellem straffene, men at der for de forskellige forbrydelser er forskellige straffe (som angivet af Imam al-Jassas, Imam al-Qurtubi, Imam al-Suyuti, Imam al-Alusi og andre).
- Udsagnet “fordrives fra landet” i verset angiver her, at de berøves deres frihed og sættes i fangenskab, og på dén måde fordrives (fjernes, udvises og fjernes) fra landet (som angivet af Imam al-Jassas, Imam al-Qurtubi, Imam Ibn Kathir og andre).
Konteksten hvori verset blev åbenbaret er ifølge forskellige beretninger (og som angivet i adskillige tafasir-værker) at Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) indgik en fredsaftale med jøderne, men de brød aftalen og overfaldt og slog muslimer ihjel og frarøvede dem deres ejendele. Som gengæld blev det åbenbaret at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) skulle straffe de folk der havde gjort sådan, med en hvilken som helst af de nævnte straffe han ville. Der er også en del andre beretninger, med andre eller flere detaljer, men dette er overordnet set konteksten for versets åbenbaring (som angivet af Imam al-Jassas, Imam Ibn Kathir, Imam Thana’uLlah og andre).
Hvad angår de islamiske kendelser eller domme der udledes fra den, så er de angivne straffe fra Koranens straffe, kendt som hudud. Disse hudud kan ikke tilgives af f.eks. arvingerne til den myrdede eller den berøvede person (i modsætning til qisas, som godt kan tilgives).
Det der så tales om i verset er røveri og ikke tyveri. Forskellen er at en tyv i det skjulte søger at tage en andens ejendom, som personen har gemt væk eller skjult eller på andre måder beskyttet, mens en røver åbenlyst og med vold eller trusler begår sin ugerning. Dette er i hvert fald definitionen ifølge Hanafi skolen (Shaykh al-Hadith ‘Allama Ghulam Rasul Sa’idi, Tibyan al-Qur’an).
Hvad angår betingelserne for hvad man kan kalde et røveri, så har Imam al-Kassani al-Hanafi angivet de følgende betingelser:
1. At røveren er forstandig og kønsmoden (dvs. moralsk ansvarlig – mukallaf); hvis røveren er et barn eller en mentalt syg person, så vil han ikke modtage hadd-straffen;
2. At røveren er en mand – en kvindelig røver vil ikke modtage hadd-straffen. Nogle lærde har dog fastholdt at kvinder også vil modtage hadd-straffen i dette tilfælde;
3. At dem der er blevet berøvet er muslimer eller dhimmier (jøder eller kristne der er bosat i et muslimsk område);
4. At dem der er blevet berøvet ikke er mahram (nære slætninge) til røverne;
5. At det der er blevet frarøvet har en værdi på mindst ti dirham (sølvmønter), og røveren ikke har ejerskab over det – hvis der er flere røvere, så vil hadd-straffen kun træde i kraft hvis de hver især får hvad der svarer til værdien af ti sølvmønter;
6. At det sted røveriet finder sted er et muslimsk område;
7. At det sted røveriet finder sted ikke er en by;
8. At det sted røveriet finder sted, er hvad der svarer til 99 km væk fra byområde (der er dog lidt uenighed om de sidste to punkter, og nogle lærde mener ikke længere at disse betingelser stadig gælder).
Selvom verset blev åbenbaret om jøderne der brød deres pagt, så er straffene alment gældende for landevejsrøvere og deres slags, som overfalder og terroriserer muslimer eller dhimmier på muslimsk jord, frarøver folk deres ejendele, og/eller slår dem ihjel. Straffene for disse forbrydelser er blandt de mest voldsomme i den islamiske lov, fordi disse handlinger skaber utryghed, ufred og er ødelæggende for et samfund. Vi taler om folk der i grupper eller bander kommer ind i eksempelvis en lille landsby og terroriserer folk, frarøver dem deres ejendele, slår dem ihjel, voldtager deres kvinder osv., sålede at handel går i står, folk er i konstant fare for deres liv og ejendele, osv. Dette er altså ikke bare at begå oprør imod en leder eller noget i den stil, men at sprede korruption, skræk og rædsel. Dette er hvad der menes med at bekrige Allah og Hans Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) – at udsætte muslimer for den slags. Man kan faktisk kalde det her Islams anti-terror lovgivning.
Det skal dog huskes at før en straf kan idømmes i islamisk lov, så er det nødvendigt med en retsafgørelse af en dommer, hvor beviser for og imod præsenteres på passende vis osv. Det er altså ikke ligesom visse steder i dag, hvor man bare på baggrund af mistanke bortfører nogen og begynder at straffe dem (i form af tortur) eller lignende.
Hvad angår den sidste del af verset, at hvis de angrer, før de bliver taget osv., så betyder dette at hvis sådanne landevejsrøvere angrer og præsenterer sig foran den islamiske autoritet i landet, at så vil de undslippe hadd-straffen for hvad de har gjort, men vil skulle kompensere og reglerne for qisas vil træde i kraft for dem. Hvis de så også accepterer islam, så vil de blive tilgivet alt og vil ikke modtage nogen straf, for Allah tilgiver enhver synd man har begået før man blev muslim (som angivet i Ahkam al-Qur’an, af Shaykh Muhammad Jalal al-Din Qadri).
Straffene er også fastlagt for hver forbrydelse – straffen for kun at terrorisere folk er fangenskab, mens den er noget andet hvis man også myrder nogen og/eller frarøver dem deres ejendele. Detaljerne for hvilken straf der gælder for hvad er forskellige fra lovskole til lovskole – blandt de fire Sunni skoler.
Der er en del flere detaljer, eftersom at dette faktisk er et ret stort emne, og de er forskellige afhængig af hvilken lovskole man følger, men jeg håber at det ovenstående angiver – nogenlunde – hvad verset omhandler og dens kontekst.
Når det er sagt: din påstand om at der nogle gange ikke er nogen der ved hvad et vers betyder osv., passer ikke, Knud.
Det er én ting at mufassirun (Koran-eksegeterne) kan være uenige eller give varierede bud på hvad et vers kan handle om (idet de søger at afdække hvad de kan af versets betydninger), men det er noget helt andet hvad de retslærde faktisk udleder fra de Koranvers – og i de fire lovskoler har man altid haft et standpunkt til ethvert spørgsmål.
Knud Larsen said,
Wrote on October 11, 2008 @ 20:09
@ NBPP
Og a propos din omvenden af 5:32, så sagde Stalin jo: “At dræbe ét menneske er mord, – at dræbe en million er statistik”
NBPP said,
Wrote on October 11, 2008 @ 21:47
@knud
at dræbe et menneske er mere “personligt”, men at dræbe en million mennesker, er bare et tal eller statistik som stalin sagde.det er det fordi man ikk kender dem. det er som at dræbe tissemyrer.
det er sådan de føler.
hva siger du til den her:
“killing one person is murder – killing 100000 is foreign policy”
den er så god synes jeg
hvis et drab på et menneske er mord, hvorfor er det så ikke også mord, når det er et drab på 1000000 flere?
bohemianrhapsody said,
Wrote on October 11, 2008 @ 22:18
@ NBPP:
Det er forskel på mord og collateral damage. 9/11 havde til hensigt at myrde en masse mennesker, det var en af de effekter som de stræbte efter.
Danmarks udernigspolitik i f.eks. Irak har aldrig haft til hensigt at dræbe nogle mennesker, dødsfaldene er en utilsigtet (men forudsigelig og uundgåelig) konsekvens af politkken (kombineret med en masse lokale faktorer), men nevertheless… Det er ikke sigtet med politikken.
Og den forskel er vigtig at opretholde.
NBPP said,
Wrote on October 11, 2008 @ 22:28
@william
for amerikanerne var hensigten med irak-krigen at få hævn. dvs dræbe en masse irakere og fucke deres land op. inden amerikanerne gik i krig, blev der lavet en undersøgelse som viste at deres begrundelse var at få hævn og ikke at skabe fred.
Jørgen said,
Wrote on October 12, 2008 @ 08:47
@ NBPP
NBPP said,
Wrote on October 12, 2008 @ 09:52
@jørgen
hva skal den smiley betyde?
skal den betyde “ja det er godt med dig”? for jeg lyver altså ikke.
Jørgen said,
Wrote on October 12, 2008 @ 17:34
@ NBPP
Ingen påstår, du lyver. Lad os i stedet sige, at din politiske analyse af motiverne bag Irakkrigen nok bare mangler lidt … dybde.
Knud Larsen said,
Wrote on October 12, 2008 @ 22:16
@ NBPP
Du blander tingene sammen, det ER kun islamister og sekteriske muslimer (i fx Irak, Pakistan og Afghanistan) som går ind for at “dræbe en masse mennesker” – pas på ikke at blive for påvirket af dine hellige bøger og brødre, det ville være tragisk.
bohemianrhapsody said,
Wrote on October 12, 2008 @ 23:20
@ Knud:
….aaaaarh! Strammer du den ikke lige en tand for meget?
Millenial cults er et tvær-religiøst, tvær-kulturelt fænomen, f.eks. er der nogen af os der vil mene at nazisterne gik ind for at ‘dræbe en masse mennesker’. Og er væsensforskelen på Eric & Dylan fra Columbine og de 18 kaprere fra 9/11 ikke evnerne, overblikket og ambitionsniveauet? Intentionen om at ‘dræbe en masse mennesker’ var da et fællestræk.
Når det så er sagt: Målet med amerikansk udenrigspolitik aldrig har været at dræbe en masse mennesker, og de gange massemord har været et middel (f.eks. brandbombe-kampagnen i Japan under WWII), så har det været anskuet som et nødvendigt onde (med vægt på begge ord, nødvendigt og onde).
@ NBPP: Jeg vil anbefale filmen The Fog Of War for et multi-facetteret indblik i amerikansk udenrigspolitik.