Jesus i Koranen
Det store Koran Blogging Projekt på BohemianRhapsody.dk præsenteres her. Som noget nyt vil jeg begynde at bruge overskrifter, som giver mening i forhold til de vers jeg gennmgår i stedet for kliniske betegnelser som Sura 4, verselinie 154 – 176.
Så til min gennemgang af verselinie 154 til 176 i Sura 4 al-Nisa har jeg valgt overskriften Jesus i Koranen.
Afslutningen af Sura 4 beskæftiger sig ikke med Jesus’ mission elller evangelierne. Jesus mission er tidligere berørt og evangelierne lovprises regelmæssigt i Koranen. Sura 4 beskæftiger sig med Jesus’ død, og Koranens beskrivelse af Jesus død er enten et perfekt match eller en diamentral modsætning til evangelierne. Lad os se, hvad der siges:
Sura 4:157: ‘…de sagde: “Vi har dræbt Messias, jesus, Marias søn, Guds udsending” – men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke. Det forekom dem blot således. De, der er uenige om ham, er i tvivl om den sag. De har ingen viden derom, men kun løse formodninger. De har med sikkerhed ikke dræbt ham.
Argumentet for at Koranens fremstilling af Jesus’ korsfæstelse er en diamentral modsætning til evangelierne er vel almen kendt: Evangelierne tages normalt til indtægt for det synspunkt at Jesus døde på korset, Koranen siger at det gjorde han altså ikke. Så jeg vil koncentrere mig om at fortælle, hvorfor jeg synes at evangelierne og Koranen matcher hinanden.
Evangelierne er nemlig smækfyldt af vers, som indikerer at Jesus overlevede korsfæstelsen.
Jesus udåndede i løbet af få timer, hvilket er en ret hurtig død for en korsfæstelse, jf. Wikipedia-artiklen om emnet. Tyvene ved hans side levede ved Jesus ‘død’:
Johannes 19:32-33: Da kom Stridsmændene og knuste Benene på den første og på den anden; som vare korsfæstede med ham. Men da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans Ben.
Jesus blødte kraftigt efter hans ‘død’, et tegn på at hjertet stadig slog:
Johannes 19:34: Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og straks flød der Blod og Vand ud.
Til Jesus ‘grav’ blev der bragt myrra og aloe. To planter der burges til pleje af sår jf. deres Wikipedia-artikler i linket.
Johannes 19:39: Men også Nikodemus, som første Gang var kommen til Jesus om Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent hundrede Pund.
Efter Jesus ‘død’, så viste han sig levende for sine diciple adskillige gange.
Johannes 20:14: Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus stå der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
Johannes 20:19: Da det nu var Aften på den samme Dag, den første Dag i Ugen, og Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: “Fred være med eder!”
Lukas 24:15: Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
Matthæus 28:16-17: Men de elleve Disciple gik til Galilæa, til det Bjerg, hvor Jesus havde sat dem Stævne. Og da de så ham tilbade de ham; men nogle tvivlede.
Apostlenes Gerninger 9:4-5: Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: “Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?” Og han sagde: “Hvem er du, Herre?” Men han svarede: “Jeg er Jesus, som du forfølger.”
Lyder det som beskrivelsen af en død mands gerninger? Nej, vel…
Evangelierne beskriver enten en af to muligheder:
1. En mand der overlevde en korsfæstelse
2. Et overnaturligt væsen som bliver korsfæstet, men formår at gå blandt de levende efter hans død.
Hvis jeg skal tage Evangelierne seriøst, som en kilde til Jesus’ liv, så bliver jeg nød til at vælge svar-mulighed nr. 1.
Så måske har Koranen fat i noget, når den skriver: ‘…de korsfæstede ham ikke’
Koran-blogging projektet fortsætter snarest, og jeg er nu parat til at tage fat på Sura 5, al-Ma’ida, Bordet.
OPDATERING 29.07.2008:
Emnet er blevet taget op i kommentatorsporet til et indlæg på sognepræsten Kathrine Lilleørs blog, og der fremfører Kevin Mikkelsen en anden fortolkning af Johannes 19:34; ‘…fra en fysiologisk betragtning kan jeg sige at Johannes citatet “…flød der Blod og Vand ud” netop viser at Jesus var død og havde været det i et stykke tid. Blod opdeles først i plasma og andre ikke-plasma dele noget tid efter hjertet er ophørt med at slå.’
Jeg vil dog stadigt holde fast på at Evangelierne er flertydige og rummer mange indikatorer på at Jesus overlevede korsfæstelsen (selvfølgelig ved siden af indikatorer på at han døde på korset).
Sebastian said,
Wrote on July 12, 2008 @ 15:59
Besøgte selv Rozabal i Kashmir sidste sommer:
http://www.mukti4u2.dk/Jesus_Rozabal_Srinagar.htm
bohemianrhapsody said,
Wrote on July 12, 2008 @ 18:16
Jeg var i Srinagar i 1996, men anede ikke at hans grav eventuelt var der. Men næste gang…
Bare kald mig Chresten ;) said,
Wrote on July 31, 2008 @ 13:39
Muhammed kalder Jesus(Isa)for Messias. De kristne kalder Jesus for bla. Messias og Kristus. Jøderne kalder ikke Jesus for Messias – Jøderne venter den dag idag på Messias.
Men hov!
Hvad praler jøderne med her:
Sura 4:157:
‘…de sagde: “Vi har dræbt Messias, Jesus, Marias søn, Guds udsending” – men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke. Det forekom dem blot således. De, der er uenige om ham, er i tvivl om den sag. De har ingen viden derom, men kun løse formodninger. De har med sikkerhed ikke dræbt ham.
Hvordan kan det være at jøderne
1) venter på messias? og
2) ikke mener at Jesus er messias? og
3) at jøderne praler med
a) at de har dræbt ham de venter på? og
b) at Messias er Jesus, Marias søn?
Jeg mener at det mest oplagte svar er en misforståelse i forfatterens (givetvis Muhammeds) forståelse af Jødernes Messiasforståelse og indholdet i evangelierne.
Hans kone, Khadija var kristen, men har ikke nødvendigvis kendt til hele NT og givetvis blandet en masse sammen med oprindelig pre-islamisk tankegods og jødisk og kristent ditto.
Søren Svendsen said,
Wrote on August 30, 2008 @ 00:16
Der er også en mulighed at forfatteren(e) blev påvirket af forskellige kristne sekter der heller ikke mente at Jesus døde på korset. Som fx.
“Along with many in the 2nd century, the Basilidians held that matter was inherently evil. They could not accept that the resurrection of physical human bodies would serve any possible good, so they denied it. Denying a general physical resurrection, they had to deny the physical resurrection of Christ. Furthermore, this obliged them to deny Christ’s crucifixion, instead saying that Simon of Cyrene was crucified in his place.
…
We must not deny the importance of this brief historical survey. To begin with, not all of these groups actually denied that Jesus was crucified. Some thought he was, yet downplayed the importance of the physical man, elevating the divine Christ who was supposedly separate. Others claimed that someone else was cunningly switched for Jesus before the crucifixion. What is clear is that they were basing their beliefs on flawed philosophy, not historical knowledge. They rejected the crucifixion and resurrection of Christ simply because it was distasteful to them”
Fra: http://debate.org.uk/topics/apolog/crucifix.htm