Bohemian Rhapsody

Det store Koran Blogging Projekt på BohemianRhapsody.dk præsenteres her.

Jeg var lige gået i gang med Sura 2 al-Baqara. Og en af de første ting jeg har lært ved læsningen af Guds åbenbarede ord er, at det ikke gør spor at holde en pause midt i teksten.

Gud Er Nemlig Ustruktureret

Vi er langt fra Buddhas forkærlighed for punktopstilling. I perioder så minder Koranen om et værk skabt ved brug af cut-up-technique, dvs. at teksten er delt op i småstykker (cut-up), hvorefter den er sat tilfældigt sammen igen. Dette gør at jeg allerede nu er begyndt at blive taknemmelig, når Gud formår at holde sig til ét emne over længere tidsperioder. Ligeledes skal man vænne sig at Gud omtaler sig selv i 3. person flertal; ‘Vi gav’, ‘Vi sluttede pagt’ etc. Men det er bare et tilvænnings-spørgsmål, og kommer man ud over de første sider, så er Koranen en let tilgængelig tekst. I al-Baqara kommer vi vidt omkring:

Vi får den ultrakorte udgave af historien om Adam og syndefaldet. Adam kommer til verden på en ikke nærmere specificeret måde, og følges af Guds rungende ord ‘…jeg vil sætte en efterfølger på jorden!’. Vi får den ultrakorte – faktisk absurd korte – udgave af Moses og Jesus’ gerninger, og de kanoniseres med ordene; ‘Vi gav skriften til Moses… [...] …Jesus, Marias søn, gav vi de klare beviser…’. Jesus snakkes dog ned på jorden i linie 116, da Koranen afviser at han er Guds søn, og da jødedommen ikke integrerer Koranen afvises den som utilstrækkelig i linie 91. Og så får vi en historie af en sådan karakter at den giver mig anledning til at introducere et nyt begreb i min Koran-blogging:

DAGENS SAY WHAT???

Fra verselinie 67 til 73 udspiller der sig en historie, som jeg her vil gengive i hverdags-dansk:

Moses til folket: Gud befaler jer at slagte en ko!

Folket til Moses: Bed Gud forklare os, hvilken ko det skal være.

Moses: Gud siger, at koen skal hverken for gammel eller for ung, og så skal den være jomfru.

Folket: Bed Gud forklare os, hvilken farve koen skal have.

Moses: Gud siger, at den skal have en klar gul farve.

Folket: Bed Gud forklare hvordan koen skal være – for i vores øjne er alle køer ens.

Moses: Gud siger at koen ikke må være kuet af at pløje, den må ikke have pletter og den må ikke give lyd fra sig.

Og folket slagter så koen.

Senere skete det at folket ’slog en ihjel’ (ingen yderligere detaljer), og de kommer til at ’strides om’ den afdøde (den stærkt tiltrængte forklaring gives ikke). Derefter siger Gud:

‘Slå ham med et stykke af koen!’ Således giver Gud de døde liv og lader jer se sine tegn. Måske kommer i til fornuft.

Slut på historien.

Kan du sige: SAY WHAT??????????

Og bare for at gøre overstående absurditet endnu mere absurd, så lyder verselinie 79 i sin helhed:

Ve dem, der skriver et skrift med egen hånd og derpå siger: ‘Dette kommer fra Gud!’ blot for at sælge det for en ussel pris! Ve dem for det, de egenhændigt skrev! Ve dem for det, de bedriver!

Med øje på ‘historien om den gule ko’, så føler jeg mig ret tryg ved at konstatere at verselinie 79 er det der på godt moderne hverdags-dansk kaldes ‘en selvhenter’.

Islam Classic

Dagens verselinier kommer også ind på nogle af de klassiske aspekter af Islam, som selv en vantro dansker som undertegnede er bekendt med. Bederetningen etableres i linie 150; ‘Hvor du end kommer fra, så vend dit ansigt mod det fredhellige bedehus’ (Mekka). Pilgrimsfærden til Mekka etableres i linie 158. I linie 172 forbydes de rettroende at indtage selvdøde dyr, blod og svinekød samt ‘det, hvorover der er udtalt en andens navn end Guds‘. I verselinie 184 etableres Ramadanen, dog med et enkelt interessant twist. De ‘der har råd, kan købe sig fri ved at bespise en fattig’ (muslimer som er interesserede i at skippe Ramadanen bør klikke ind her). Og så kommer den første for alvor uskønne verselinie jeg er stødt på i Koranen, linie 178:

‘I, der tror! Jeres forskrift er at gengælde et drab, lige for lige: En fri mand for en fri mand, en slave for en slave, en kvinde for en kvinde… [...] …Dette er en lettelse og barmhjertighed fra jeres Herre.’

Udover at det er usmageligt at værdifastsætte mennesker på denne måde, er dette så ikke en invitation til at rette bager for smed?

Jeg ville egentlig gerne dvæle ved denne usmagelighed, men Koranen bliver så meget værre end det overstående at jeg iler videre.

Lad mig citere fra linie 191: ‘Dræb dem, hvor i møder dem, og fordriv dem derfra hvor de har fordrevet jer! Fristelse til frafald er værre end drab!‘ Linie 193: ‘Kæmp mod dem, indtil der ikke er mere fristelse til frafald, og indtil religionen er Guds! Men hvis de holder inde, skal der intet fjendskab være…’ Og helt fremme i linie 217 (cut-up technique strikes again), så vender Gud tilbage til temaet: ‘Fristelse til frafald er mere alvorligt end drab. De vil blive ved med at bekæmpe jer, indtil de får jer til at opgive jeres religion, hvis de kan…

Det kan godt være at Koranen ikke bruger punkt-opstilling, men det har jeg nu tænkt mig at gøre i overblikkets tjeneste:

1. Fristelse til frafald er værre end drab.

2. Hvis de vantro føjer sig for muslimerne (‘holder inde’), så vil der intet fjendskab være.

3. De vantro vil vedholdent bekæmpe muslimerne med henblik på at få dem til at opgive deres religion, og d forlængst er etableret at de vantro er løgnere, så nr. 2 kan egentlig være lige meget.

4. Fik vi nævnt at fristelse til frafald er værre end drab?

Jeg slutter her for i dag, men i morgen tager vi det første blik på Koranens kvindesyn. Lever det op til fordommene om at være et åndsformørket, kvindefjendsk, seksual-forskrækket levn fra middelalderen, eller overrasker det med sit subtile raffinement? Læs med i morgen for at finde ud af det.