Lønfest
En af de ting, som fylder godt op i medierne er de kommende overenskomst-forhandlinger, og forventningerne om en ‘løn-fest’. Og selvom der er gode grunde til at give de offentligt ansatte lønstigninger (’mande-løn til kvinde-job’ er f.eks. et slogan som er svært at argumentere imod), så synes jeg debatten mangler svar på et væsentligt spørgsmål; hvad vil de offentligt ansatte egentlig med mere i løn?
Jeg er helt med på, at løn kan være en form for anerkendelse, og hvis det er kernen i sagen, så trænger det til at blive sagt lige ud. Men hvis kravet om en lønfest er et udtryk for oplevede økonomiske behov, så ønsker jeg at forstå hvad de oplevede behov går ud på.
Jeg regner med at tjene 100.000 til 110.000 før skat (efter pension) i år. For disse penge har jeg en fin lille lejlighed på Islands Brygge (hvor jeg dog lejer et værelse ud). Disse penge dækker desuden 2½ månedes rejse i Nordamerika (fra B.C. og ned til Baja California), hvor jeg skal lave en masse ulønnet arbejde for værdige sager, se NBA, NHL og NFL og opleve lidt af kulturen. Desuden regner jeg med at pengene vil dække 3 måneders ophold i Indien i starten af næste år før jeg til April begynder at tjene penge igen. Hvis jeg kan klare mig ganske udemærket i Danmark i 7 måneder uden en oplevelse af væsentlige afsavn, og samtidigt have råd til at bruge 5 måneder på at rejse rundt på to forskellige kontinenter, hvad er det så at folk der tjener det dobbelte af hvad jeg gør beder om lønforhøjelse for?
Det kunne være rart, hvis nogen stak næsen frem, og kvalificerede debatten ved at præsentere deres familie-budget og sige; ‘…som henholdsvis sygeplejer og folkeskolelærer med 2 børn har vi ikke råd til… …og det er derfor vi ønsker en lønforhøjelse’
